I din fars lomme (1973)

Sammenhængende film:

Hej Stine! (1970)

I din fars lomme (1973)

Sådan er jeg osse (1980)

Beundringsværdigt jordbundet børnefilm – trods den episodiske fortællestil. Midterkapitlet i Lise Roos' trilogi, der følger pigen Stine (Stine Sylvestersen) fra 7 til 18-års-alderen blev rost af de samtidige kritikere og er i dansk 1970'er-sammenhæng noget så sjældent som en alvorlig og seriøs historie om opvækst, sjæleliv og hverdagsproblemer, oplevet gennem 11-årige Stines øjne.

Dygtigt formidlet børneperspektiv

"I din fars lomme" har i sin episodiske tilgang ingen grundhandling, men filmen hænger alligevel fint sammen. Det skyldes et dygtigt formidlet børneperspektiv, hvor mange af barndommens små og store følelser kommer troværdigt op til overfladen. Stine Sylvestersens følte hovedrollepræstation bærer også en del af æren i den fine formidling.

Melodisk veksling

I en melodisk veksling mellem lyrisk Mozart-underlagte drømme/tænke-sekvenser, voiceover med Stines underfundige livsovervejelser, og reelle handlingsindspark fra hjemmet, skolen og fritiden, er "I din fars lomme" helt sin egen. Det virker helt klart som om, Lise Roos hér har haft stort udbytte af at danne instruktørpar med Anker Sørensen.

Fint ensemblespil

Preben Kaas er helt ærlig og ganske fin som Stines noget humørsyge far, ligesom en herligt (og tilsyneladende improviseret) kakkelbordsseance bærer præg af fint ensemblespil fra blandt andre Asbjørn Andersen, Inger Stender og Claus Nissen.

Æstetiseret betonliv

Helt op at ringe kommer filmen ikke. Hertil er den alligevel periodisk for ufrivilligt komisk – især, når de mindre prøvede (amatør)-birolleskuespillere folder sig ud. Men "I din fars lomme" har meget herlige scener af stor autenticitet, komplet med skønt æstetiserede billeder af forstadens betonliv.