Sømænd på sengekanten (1976)

Sammenhængende film:

Mazurka på sengekanten (1970)

Tandlæge på sengekanten (1971)

Rektor på sengekanten (1972)

Motorvej på sengekanten (1972)

Romantik på sengekanten (1973)

Der må være en sengekant (1975)

Hopla på sengekanten (1976)

Sømænd på sengekanten (1976)

Den ottende og sidste sengekantsfilm har ikke meget gas i tarmen, og de håbløst gammeldags og relativt sexistiske kønsrollestereotyper er både grimme og platte. "Sømænd på sengekanten" består af genreerotiske optrin, hér sent i serien sågar med et par "frække" hardcoreklip.

En kvinde i mandetøj

En ung kvinde er så træt af at høre på, at mændene ikke tiltror hende kræfter og vid nok til at kunne bestride et rigtigt mandejob. Så da donkeymanden Georg (Bent Warburg) lægger sig skidtmas, klistrer hun et overskæg på læben og iklæder sig mandetøj: Nu skal hun vise sit værd!

En af gutterne

Om bord på kaptajnens (Karl Stegger) skib vækker den drengeklædte kvinde ikke mistanke, og hun blibver hurtigt en af gutterne, der bestemt sagtens kan tage fat. Da skibet er langt ude på åben sø, kommer sandheden frem. Det er en stor overraskelse – og samtidig alle tiders for de mange ekstremt liderlige sømænd, der hidtil ikke har bestilt meget andet end at tale om tissekone.

Metaltræt

Kejtet, kikset og krampagtigt må være de tre k'er, der umiddelbart falder først ind i mødet med denne fesne og metaltrætte erotikfarce. Der er ikke mange formildende omstændigheder, og forløbet er præget af fyld, fuldskab og landkrabbe-beverding-besøg (i Hamborg), hvor mændene rigtig får babs og nutte.

Et villigt skræv

Sædvanen tro er her masser af etablerede skuespillere til at udfylde små og store roller – Paul Hagen får lov til at baghyle et villigt skræv, han er dog stadig iført anstændig skidenbrun kedeldragt, så alt, vi ser, er det velkendte hagen'ske betutteri.

Lummer trompettone

Ole Høyers underlægningsmusik rammer den lumre trompettone endnu engang, og der serveres sågar (sømands)sange undervejs.