Der må være en sengekant (1975)

    Mænd bytter koner for fornøjelsens skyld og to kvinder erfarer, at petting med hinanden vist egentlig er ret frækt.


    TIL MAKRONERNE!

    Den sjette sengekantsfilm var også den foreløbigt mest vovede i serien, idet den for første gang præsenterede mere eksplicit porno.

    Til makronerne!
    Paul Hagens nedre regioner forbliver gudskelov tækkeligt påklædt, men der er mere, end man kan sige om Søren Strømbergs og de unge kvinders - der bliver gået til makronerne!

    Ikke ligefrem kønt
    Det er ikke ligefrem kønt, og sexet er ikke det rette ord at bruge. Ikke desto mindre udgjorde hele sengekants-konceptet en kvalitativ omgang med porno og legaliserede den på raffineret vis til distribution i biografer over hele landet.

    Visse af filmene i serien blev set af nærmere 400.000 danskere eller måske i særdeleshed nysgerrige turister, for hvem denne ’tilladte’ form for porno virkede yderst tillokkende.

    Den mildt sagt ujævne og fatalt dårligt spillede vekselvirkning mellem morskab og erotik er en særlig ’kunst’ i genren, men det er ikke ligefrem ophidsende at betragte, hverken på det ene eller det andet niveau.

    Filmens hovedtemaer er hemmelig konebytning - i nattens mulm og mørke - og lesbisk petting på lagnet.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017