Ta' det som en mand, frue (1975)

    Kønsrollerne blusser - og vendes rundt - da en midaldrende hjemmegående husmor pludselig indser, at hun har spildt sit liv på stort set ingenting.


    RØDSTRØMPE BLUES

    Vidunderlige fremstillinger af kønsrollemønstre- og tabuer, som de tog sig ud i midten af halvfjerdserne. Fra filmens klaustrofobisk fortættede - og meget velfortalte - lange åbningssekvenser til den absurde drøm, hvor en af filmens hovedpseroner får verden og hermed kønsrollerne vendt på hovedet. "Ta' det som en mand, frue" emmer af fortællelyst og bider i de bedste scener fra sig - uden at feminismen får overtaget.

     

    Rødder i kvindebevægelsen

    De tre instruktører med rødder i kvindebevægelsen Mette Knudsen, Elisabeth Rygaard og Li Vilstrup sætter effektivt svingninger i små og store nuancer i kvinde- og mandebilleder. Tove Maës agerer den tiltagende triste hjemmegående husmor Ellen (børnene er for længst flyttet hjemmefra og har selv fået børn), der i filmens start tuller rundt derhjemme og gør rent, mens hendes mand er på arbejde. Da det pludselig går op for hende, hvor trist et liv hun fører, føler hun også, at hun har spildt hele sit voksenliv på ingenting. Nu skal der ske noget! Og det er ikke ligefrem forståelse, hun bliver mødt af - hverken af mand eller samfund. 

     

    Liderlig efter unge mænd

    En anden kvindeskæbne (i filmens drømmeparti, hvor kønsrollerne er byttet om) er Berthe Qvistgaards Karen, en ældre læge, der ikke lægger skjul på sin liderlighed efter unge mænd. Det får Claus Strandberg noget modstræbende at føle. Karen fortæller omkring kvindebordet, hvordan hun - og andre kvinder - rigtig kan mæske sig med helt unge mænd med glatte kinder. Drengene er "helt ufærdige", som hun næsten mund-omslikkende udbryder.

     

    Overgangsalders-nedtur

    Alf Lassen er Ellens fortvivlede mand, der kun kan se til, mens konen angivelig har en overgangsalders-nedtur. I drømmesekvenser er det pludselig ham, der står ved kødgryderne (i øvrigt er det her interessant at betragte, hvordan Lassen i "kvinderollen" spiller udpræget bøsset.)

     

    Farve på kønsrolledebatten

    De mange spøjse indfald fungerer i det store og hele rigtig fint filmen igennem, og man får sat farve på kønsrolledebatten, som den for alvor blussede i filmens samtid. Der er dog svagheder i strukturen, når fortællingen veksler mellem sine personer og drømme-virkelighedslag, og så er det ikke alle biroller, der er lige overbevisende.

     

    Fritaget for musik

    I vid udstrækning helt fritaget for underlægningsmusik. Det mærker man især i omtalte flotte åbningsscener, hvor fraværet af musik meget effektivt forstærker det klaustrofobiske i at gå hjemme for Ellen. Hen imod filmens slutning får vi et par noget aparte "kvindesags"-sange.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1975, Danmark, Komedie, Drama, 92 min.

    Dansk titel: Ta' det som en mand, frue
    Instr: Mette Knudsen, Elisabeth Rygaard, Li Vilstrup Prod: Ilse Haugaard, Katrine Hedman, Annelise Hovmand Manus: Mette Knudsen, Elisabeth Rygaard, Li Vilstrup Foto: Katia Forbert Klip: Ann-Lis Lund Mus: Fuzzy, Nina Larsen, Gudrun Steen Anderson
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation