Rektor på sengekanten (1972)

    En drengekostskole skal bruge 100.000 kr. for at få pigerne med på skolen og omdanner kostskolen til et erotisk frisindet hotel.


    ET KLAP BAGI

    Sammenhængende film:

    Mazurka på sengekanten (1970)

    Tandlæge på sengekanten (1971)

    Rektor på sengekanten (1972)

    Motorvej på sengekanten (1972)

    Romantik på sengekanten (1973)

    Der må være en sengekant (1975)

    Hopla på sengekanten (1976)

    Sømænd på sengekanten (1976)

     

    Den tredje sengekantsfilm er helt i tråd med seriens varemærkemønster, og det er stadig et hit i lumre danske film at opdigte vidundermidler, der kan gøre selv den mest forstokkede tante liderlig på et splitsekund.

    Abra, kadabra, kussetus
    Således fremsiger et par kostskoledrenge en særlig "Abra, kadabra, kussetus"-formel over en særlig saltblanding, og snart kan de gøre hvem som helst liderlig blot ved at strø lidt salt på et æg.

    Piger på banen
    Det åbner muligheder, da de studerende og underviserne på den økonomisk trængte kostskole har brug for 100.000 kr. til at bygge skolen om, så der også kan komme piger ind i billedet.

    Et klap bagi
    Muligheder i den forstand, at skolen er blevet til "Hotel Mazurka", hvor frisindede gæster kan komme og klappe stuepigerne bagi - og det, der er endnu mere kinky. Snart nærmer man sig halvdelen af summen, men skolens rektor, Ole Søltofts Max Mikkelsen, må alligevel på Christiansborg for at mødes med Axel Strøbyes kulturminister Bosted, før projektet kan blive en realitet.

    En skulptur af luft
    I øvrigt filmens morsomste sekvens, da Søltoft tager til storbyen. Axel Strøbye lykkes nemlig fint med at parodiere minister med ubegrænsede midler, dyr moderne kunst på væggene - og en indvielse af en meget moderne skulptur (der viser sig at være lavet af luft.)

    Udvandet farce
    "Rektor på sengekanten" er dog generelt en helt igennem udvandet farce, der slår sig op på - og lukrerer økonomisk på - det erotiske snit. Nøgne og villige damer er vejen til succes, og denne film var som bekendt kun den tredje af 8(!) sengekantefilm produceret mellem 1970 og 1976. Rent samlebåndsarbejde.

    Barmfagre, kortskørtede kvinder
    Endnu engang optræder etablerede skuespillere som Paul Hagen, Karl Stegger og Hans W. Petersen mellem mere ubeskrevne (og barmfagre, kortskørtede) kvinder. Langt det meste af handlingen udspiller sig på drengekostskolen (med mange studieoptagelser).

    Tyndslidt sengekant
    "Halvfnisende sjoferter", "Plathedens store triumf", "Der må les!", "Tyndslidt sengekant", "Det er ikke satire - det er pinligt" og "En presset citron", var nogle af overskrifterne i pressen.

    Meget anmassende musik
    Så altså ikke en helt igennem nedsablende modtagelse. Ole Høyers musik er helt uhyggeligt repetitiv. Det samme uhyrligt friske tema gentages om og om igen, mens mænd og kvinder render rundt i underbukser (og en enkelt kvinde i kyskhedsbælte!) og falder over hinandens liderlighed.

    Påfaldende upornografisk
    Filmen er påfaldende upornografisk men lever højt på antydningens kunst med masser af undertøj og enkelte bare damer. En af kostskolens bestemt ikke "lovlige" drenge får sig en på opleveren, da han hænger i et tov foran vinduet. En frisindet moden kvinde gør sig lækker med selvkælerier - en meget lidt stueren scene set med vore dages meget korrekte briller.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018