The Human Body (2001)
Et indblik i menneskekroppens raffinerede opbygning og funktioner, på begge sider af huden.
RUNDTUR I KROPPEN
Hvis du vil have en filmoplevelse ud over det sædvanlige, går du aldrig forgæves i Planetariets store IMAX-teater. Også selvom der i dette tilfælde "kun" er tale om en dokumentarfilm om menneskekroppen.
Teknisk revolutionerende
Filmen "Menneskekroppen" er en teknisk revolutionerende rundtur i kroppens indre. Man har anvendt den allernyeste teknologi indenfor området, og resultatet er så livagtigt, at det næsten føles, som om man selv er med inde på "guidet tur" i fx spiserøret og mavesækken.
Tæt på hverdagen
Vi følger en britisk familie og går tæt på deres hverdag. Moren er gravid, børnene er i den tidlige pubertet, faren glæder sig sammen med sin kone, til babyen kommer.
Nye dimensioner
Men familiens helt almindelige hverdag får helt nye dimensioner for publikum, når man fx får lov at opleve en svedende dreng i termiske billeder. Her ses tydeligt den ret omfattende fordampningsproces. Følelserne er dog ikke sat ud af spillet. Vi tager også del i familiemedlemmernes følelser, især forældrenes ventetid under graviditeten.
Tilværelsen i perspektiv
Filmen er hverken kynisk eller lægefaglig i sine nyskabende billeder – det er en tankevækkende dokumentar, der for en stund kan sætte tilværelsen lidt i perspektiv.
Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2001, Storbritannien, Dokumentar, Børn på film, Teenagere, 43 min.
Dansk titel: Menneskekroppen- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation