Rumble Fish (1983)

Dette ungdomsdrama er både stilrent enkelt, men samtidig også for overdrevet ekspressionistisk og teknisk betonet. Det bliver desværre for meget af det gode med den megen panoreren rundt i skyggefyldte gader. Og i Stephen H. Burums sort/hvide fotografering er der lagt sidste hånd på for at gøre filmen så teknisk "revolutionerende" som muligt.

Stemningsvirkninger
På den anden side er det svært at se bort fra, at disse virkemidler giver nogle fine stemninger og nyt liv til en måske lovligt tynd historie. Fotograferingen har jo trods alt også (delvist) en mening, idet hovedpersonen er farveblind. Man må således formode, at historien er fortalt fra hans synsvinkel.

Oprørsk voldselsker
Matt Dillon spiller den oprørske voldselsker Rusty James, der hellere end gerne vil slippe for at gå i skole. I begyndelsen af filmen ses han i slagsmål med en bandeleder, og midt i seancen dukker hans storebror, kaldet Motorcykeldrengen (Mickey Rourke), op, efter at have været væk i længere tid.

En speciel storebror

Denne storebror er noget speciel, og han anses som en helt af de andre unge i området. Mickey Rourke formidler perfekt det bløde med en hård side ved hjælp af bl.a. finurlig mimik.
 

Forsøger at finde hinanden

Resten af filmen følger man de to brødre, der forsøger at finde hinanden, eller bare sig selv, ved at vade rundt i gaderne længe efter mørkets frembrud. Motorcykeldrengen har det ikke let, og han bliver efterhånden mere og mere åndsfraværende.

Æstetisk eksplicit
Bag sin æstetisk eksplicitte facade fremstår "Rumble Fish" ret tyndt, men det er aldrig direkte forudsigeligt. Her er ingen klichéer, der på forhånd er gættet.
 

For indadvendt

Det væsentligste problem ved "Rumble Fish" er, at den er for indadvendt i sit billedsprog, og det kommer til at smitte af på historien og skuespillet, og det hele virker efterhånden alt for eventyragtigt. I hvert fald er det ikke en nem film at leve sig ind i. Det havde næppe ændret noget med farve og "højt humør" – dertil er historien stadig for mystisk.