American Honey (2016)

Her har Fish Tank (2009)-instruktør Andrea Arnold virkelig kastet sig ud i et form-eksperiment, der giver genlyd et godt stykke efter de 163(!) minutters spilletid. Et håndholdt kamera filmer primært amatør-skuespillere i en historie, der mest af alt kan beskrives som ét langt stemnings-tableau.

Rodløs teenagepige

Den rodløse teenagepige Star er netop flygtet fra en voldelig kæreste, da hun finder sammen med en gruppe ligeså rodløse, men samtidig sammentømrede unge mennesker. De turer rundt i en minibus fra by til by, mens de har det sjovt, boller hinanden på kryds og tværs, ryger lidt tjald og i det hele taget bare er gennem-fjollede og uden struktur overhovedet.

Udspekulerede metoder

Lige noget der passer Star, også selvom hun skal trækkes med gruppens g-strengs-babe-leder Krystal, der ikke er meget for at få kvindelig konkurrence blandt alle de veldrejede unge fyre. Men Star har mulighed for at tjene penge ved at "sælge" tidsskriftsabonnementer via en særligt udspekuleret metode.

Rebelsk lækkerbisken

Samtidig forelsker Star sig i den rebelske lækkerbisken Jake (Shia LaBeouf som en af filmens eneste professionelle skuespillere), og herfra kan rejsen kun blive stormfuld, på mange niveauer.

Ironisk titel

Titlen "American Honey" er selvklart gennemironisk, for det er ved gud ikke hverken staternes sødeste, kvikkeste eller mest empatiske unge, filmen beskæftiger sig med. Tværtimod: Historien kredser om low life, der har set en mulighed for enestående samvær uden hensyntagen til nogen form for gældende konventioner.

Kronologisk optaget

Andrea Arnold gav sine amatørskuespillere en lille bid af sit manuskript fra dag til dag, så de uprøvede kræfter ikke skulle blive alt for kåde ved det hele og hermed overpræstere. Af samme grund er filmen indspillet i kronologisk rækkefølge.

God tid til stemningerne

Filmen tager sig ekstremt god tid til de enkelte stemninger, heraf de to en halv times spilletid. Det er mest af det gode, men også ind imellem alt for meget. En stor procentandel af handlingen er transportscener - her fragter minibussen de "håbefulde" videre til næste kuld tidsskriftsofre.

Beundringsværdig ærlighed

Stort set hele handlingen er fritaget for underlægningsmusik - men enkelte steder forstærkes musikken fra bilens anlæg og stjæler billedet. Ellers er lydbilledet generelt præget af en beundringsværdig ærlighed, der følger den famlende oprigtige visuelle stil.

Fuld af skismaer

Debuterende Sasha Lane er vidunderligt sårbar og dådyrøjne-naiv, ligesom Shia LaBeouf præsterer med fuld kraft i en meget energisk rolle fuld af skismaer. Ind imellem dvæles der ved smukke landskaber, men den fragmentariske fotografering er generelt ikke ude i ærindet skønhed.