Arachnophobia (1990)

    I en mindre by hærges indbyggerne af dødbringende edderkopper, og den lokale læge må tage affære.


    EDDERKOPPER PÅ ROV

    En meget livsfarlig edderkoppeart ser dagens lys, da et eksemplar af en sydlandsk giftig ottebensfyr kommer til fjerne egne af USA i en kiste og parrer sig med en lokal edderkoppeblondine.

    Edderkoppeskrækslagen læge
    Den netop tilflyttede praktiserende læge Ross Jennings (Jeff Daniels), der lider af araknofobi, befinder sig lige midt i edderkoppecentrum, da han som læge må konstatere, at folk i byen dør på stribe af edderkoppebid.

    En videnskabelig triumf?
    Han tilkalder landets førende edderkoppeeksperter, der ser opgaven mere som en videnskabelig triumf end som en livsfarlig mission. Så Ross må fortsætte sine personlige kuldegysninger, hver gang de ottebenede er på banen.

    Smukke naturbilleder
    "Arachnophobia" begynder smukt med stilfuldt fotograferede billeder af naturen, når den er smukkest. Fotografen er danske Mikael Salomon. Nærbilleder af edderkopperne kommer først senere, og de fungerer mere som underholdning end som æstetik.

    "Afskræmmende"
    På én gang gøres filmen dog meget "afskræmmende" og usandsynlig, når man finder ud af, at edderkopperne er særdeles abnorme i deres adfærd, bl.a. fordi de søger mennesket med målrettede og dødbringende bid.

    Dødsfald slag i slag
    Dødsfaldene kommer slag i slag efter en kort indledning, og dette forekommer ganske tåbeligt fra første fløjt. Med mere fokus krybende uhygge havde filmen kunnet bide mere fra sig og efterlade klamsvedt angst efter at møde store behårede ben under sengen!

    Spændingen ud af historien
    Spændingen bliver pillet helt ud af historien, fordi man på forhånd ved, hvornår edderkopperne bider igennem. Man ser nemlig som regel først edderkoppen sidde og vente, siden onkelen eller tanten, der sætter sig ned lige ved siden af og på et tidspunkt rører ved den - og så goodbye!

    Ikke paralyserende
    I en mere hardcore gyser ville en sådan opbygning nok virke skræmmende, men i en film som denne, der også forøger at agere eventyrkomedie, er det intet paralyserende element.

    Mislykket fremstilling
    Det sidste man sætter sin lid til er spændingen omkring hovedpersonens fobi, når han skal stå ansigt til ansigt med de "små" dyr. Her er angsten udmærket portrætteret, første gang, hvor han bare står overfor ét enkelt edderkoppeeksemplar, men siden er det skildret helt ude af proportioner.

    Ingen vej tilbage
    Da vi når til filmens slutning, der på forhånd er ventet ekstra edderkoppefyldt og angstprovokerende, så tabes det hele på gulvet. Hollywood har nu for alvor grebet fat i filmen, og der er ingen vej tilbage.

    Plastiske edderkopper
    Man kan selvfølgelig vælge at lade sig imponere af de mange edderkoppeeffekter, selvom det på ingen måde er svært at skelne den ægte vare fra et plastisk eksemplar. Hele filmen igennem sørger Trevor Jones´ musik i øvrigt for, at alle stemninger følges "trygt" til dørs.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1990, USA, Fantasi, Gyser, Komedie, Dyr på film, 109 min.

    Dansk titel: Araknofobi
    Instr: Frank Marshall Prod: Kathleen Kennedy, Richard Vane Manus: Don Jakoby, Wesley Strick Foto: Mikael Salomon Klip: Michael Kahn Mus: Trevor Jones