The Spy Who Loved Me (1977)

    Specialagenten James Bond får kollegialt modspil fra en kvindelig russisk agent i kampen mod en væmmelig bagmand, der har atomvåben i sin magt.


    VELTIMET BOND-ACTION

    Det kan mærkes, at Roger Moore føler sig hjemme i rollen som James Bond, og han har da også udnævnt "The Spy Who Loved Me" som dén Bond-film, han selv har det allerbedst med.

    Velfungerende humor
    Filmen er endnu et fremragende teknisk kapitel i Bond-føljetonen og udgør to timers befriende god actionunderholdning. Herudover fungerer humoren bedre end i flere andre af Roger Moores Bond-film.

    Sprød scenografi
    Ken Adams scenografi er sprød og udgør en stor kilde til fascination undervejs. Særligt skurken Karl Stromberg (Curd Jürgens) besidder – i sine vandige omgivelser – en visuel spænding.

    Højintensitet
    Actionsekvenser af ubeskrivelig intensitet indgår med jævne mellemrum, og hér bør særligt fremhæves den veltimede åbningssekvens med det drabelige skispring samt den hæsblæsende bil/båd-jagt, der involverer mange hvide Lotus-racere. Roger Moores elskerinder og alle de onde yder pænt modspil. Lidt kedelig musik af Marvin Hamlisch.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1977, Storbritannien, Action, Thriller, James Bond, Biler på film, Eventyr, Fly på film, Bjerge på film, Skibe på film, 120 min.

    Dansk titel: Spionen, der elskede mig
    Instr: Lewis Gilbert Prod: Albert R. Broccoli Manus: Christopher Wood, Richard Maibaum Baseret på: løseligt på historie af Ian Fleming Foto: Claude Renoir Klip: John Glen Mus: Marvin Hamlisch
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AAN - Bedste musik
    • AAN - Bedste originale sang ("Nobody Does It Better")
    • AAN - Bedste scenografi
    • GG-N - Bedste musik
    • GG-N - Bedste originale sang ("Nobody Does It Better")