The House That Jack Built (2018)

Lars von Trier er ikke blevet skamrost over en bred kam for sin første reelle gyserfilm "The House That Jack Built". Tværtimod har der lydt megen kritik af den unødvendige grafiske vold – og mange har decideret følt væmmelse ved mødet med filmen.

Farver og nuancer

Ganske vist er Jack-filmen ikke Triers bedste, men man skal bestemt ikke underkende hverken formen eller de mange perspektiver, den afføder. Endnu engang formår Trier nemlig at skabe et filmunivers så fuld af farver og nuancer, at det lægger op til både dyb eftertanke og debat.

Intelligent seriemorder

Matt Dillon er strålende i den bærende titelrolle som Jack – den meget intelligente seriemorder, der hærger i USA over en periode på tolv år. Hans foretrukne ofre er kvinder, og hen ad vejen bliver hans metoder mere sofistikerede. Men han taber også selvkontrollen, og dét kan meget vel betyde enden på "legen".

Tolkninger og fortællemæssige greb

Hvis du kan undlade at tolke på de mange "filosofiske voiceover-samtaler" mellem Jack og den mystiske (og stort set usynlige) Verge (Bruno Ganz) som prætentiøse, er du allerede et langt stykke i mål i din modtagelse af Triers værk. Det er nemlig et af de mest vanskellige fortællemæssige greb ved filmen.

Ganske ligetil

Resten af handlingen er egentlig ganske ligetil: Rendyrkede gys, hårrejsende thrills, spændingskurver, der væver sig ind og ud af hinanden på spidsfindig vis. Der er ikke så mange "mystiske lag", som vi ellers har oplevet det hos Trier – til gengæld blusser "The House That Jack Built" fuldt ud på det nervepirrende.

Begavet arbejde med lyd

Sædvanen tro arbejder Trier begavet med lyddesign og musik, og nogen egentlig underlægning på de sære begivenheder er vi heldigvis fritaget for. Henimod slutningen præsenteres vi for på én gang gudesmukke og liv/døds-perspektiverende tableauer, som kun Trier kan præstere det.

Grund til at skrige

Bedst blandt Jacks ofre er Riley Keogh, der som den eneste virkelig får lejlighed til – og evner – at udstråle frygt, så det får de små hår til at rejse sig. Hun bliver også udsat for et ganske grufuldt eksperiment, skal det vise sig, så der er grund til at skrige.