Svans (2016)

Ekstraordinært højdramatisk dansk billede på homofobi anno 2016: Axel (Jonatan Tulested) er i et forhold med Alexander (Mikkel Albinussen Møller), men har det mere end almindeligt svært med at springe ud af skabet. Han er så bange for, at alle gutterne skal opdage, at han er "svans", at han efterhånden ikke selv kender grænserne... og snart befinder han sig i centrum for en voldsom hatecrime.
 

Martin Reinhards filmværkstedsfilm bærer præg af stor fortællelyst, men også af en ligeså stor ubehjælpsomhed i forhold til sit homohovedtema. At det kan være svært at stå frem som (ung) bøsse også i dagens Danmark er ingen hemmelighed, men at give den så meget gas på nærved alle tænkelige thrillerparametre klæder på ingen måde den lille film.

Tilværelsen kører af sporet for den unge Axel. Han betaler en meget høj pris i det spinkle håb at kunne begå sig som "normal" machodreng i skolen – og ikke mindst i omklædningsrummet. Men da først vennerne har opdaget hans sande tilbøjeligheder, er der tilsyneladende ingen vej tilbage fra det helvede, han selv har sat sig i. Klichéerne står i kø – lige indtil den store lettelse i filmens slutning. Måske er det hele alligevel ikke helt så forfærdeligt?

Underlægningsmusikken dikterer stemningen til det ukendelige gennem samtlige 18 minutter – igen primært på højspændte og nærmest gyserdramatiske præmisser. Det er med til at forme en ujævn kortfilm, der kunne have stået meget stærkere med færre og enklere virkemidler og i et mere oprigtigt, jordbundet portræt af ungdomsidentitet. Mest virkningsfuldt står de få korte scener, hvor Axel og Alexander er sammen. Her fornemmes et strejf af, hvad filmen kunne have udviklet sig til i en stærkere balance.