Doctor Dolittle (1998)

    En doktormand erfarer, at han er udstyret med helt unikke evner: Han kan kommunikere med dyr!


    GODE RÅD ER DYRE

    De nuttede kæledyr taler Eddie Murphy over evne i dette børnevenlige komedie-eventyr. Desværre er der langt imellem de underfundige dyrereplikker, og dét Eddie Murphy foretager sig er ikke nær så interessant i sammenhængen. Det er dyrene, vi vil have!

    Gode råd er kæledyre
    Gode råd bliver virkelig "kæledyre", da karrierelægen John Dolittle til sin store rædsel opdager sin noget usædvanlige evne: At kunne tale med alle dyrene! Til at begynde med, tror han, at han er blevet vanvittig.

    Forstående dyrlæge
    Men efterhånden indser han den store begavelse og bliver alle tiders forstående og succesfulde dyrlæge. Men han må gennem hele turen med både familie og kolleger, for de tror ham naturligvis ikke og er meget bekymrede. Men hvordan overbeviser man omverdenen om, at man rent faktisk kan tale med alverdens dyr?

    Pjuskede gadekryds
    En række kendte amerikanske komikere har lagt stemme til de mange dyr. Bedst er den pjuskede gadekryds-hund og scenen, hvor dens røv sluger et termometer foran en arrogant dyrlæge. God er også den livstrætte tiger og det lille familie-marsvin.

    En menneskeliggørelse
    Det er kun en fordel, at man kan se, at dyrenes talebevægelser er manipuleret - det "menneskeliggør" filmen en del, og så bliver det også sjovere på dén måde.

    Ikke i topform
    Helt klart en vinder hos det yngste publikum. Et problem for den mere voksne betragter er det imidlertid, at Eddie Murphy ikke rigtig er i topform i filmens menneske-hovedrolle.



    Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021