Dybt vand (1999)

Niels Bern-Jensen (Jens Jørn Spottag) er den stort set perfekte viceborgmester – ægtemanden og familiefaren, der må overtage borgmesterposten midlertidigt, da borgmesteren har fået et slagtilfælde.

Betændt kommunalmoral
Bern-Jensen erfarer dog snart, at borgmesteren i tidens løb har truffet nogle særdeles tvivlsomme aftaler med byens byggemagnat Flemming Hauge (Ulf Pilgaard). Dette afsløres, da Hauge henvender sig til Bern-Jensen for at bede om lov til at se de andre byggeselskabers tilbud på opførelsen af en ny svømmehal i byen. Hauge ønsker at byde lavest for dermed at få tildelt byggearbejdet.

Ulovlig forespørgsel
Borgmestervikaren vælger i første omgang at ignorere den ulovlige forespørgsel, men efter et stykke tid føler han sig alligevel presset til at give Hauge tilbuddene. Bern-Jensens kollega på rådhuset Peter Engdahl (Søren Sætter-Lassen) griber den fungerende borgmester på fersk gerning midt om natten...

Spottag i topform
Jens Jørn Spottag er i topform i miniseriens nervefyldte hovedrolle. De, der husker hans forgæves kamp i Kaspar Rostrups vaklende tv-serie Bryggeren (1996), vil blive begejstrede for hér at konstatere, at Spottag virkelig har store talenter for skuespillet.

Veloplagt spil
I det hele taget er skuespillet veloplagt: Lotte Andersen er uimodståelig som Bern-Jensens kone Hannah, Henning Moritzen blomstrer i rollen som eksborgmesteren i sin sygeseng. Søren Sætter-Lassen sætter sammen med Ulf Pilgaard en tiltrængt kulør på første afsnit af miniserien. Det samme gør Ditte Gråbøl i rollen som den forkvaklede luder Andrea.

Effektivt ækelt
I andet afsnit giver Ulrich Thomsen og Niels Anders Thorn prøver på deres skuespilkunst. Til at krydre begge afsnit sammen med hovedrolleindehaverne er blandt andre Marina Bouras i en stærk præstation som den ufrivillige callgirl Jenny. Jens Arentzen lyser blændende op som seriens ærkeskurk Niko – virkelig effektivt ækelt spil.

Nerverne sitrer
Ole Bornedal har fat i den lange ende med denne miniserie. Spændingen er elegant og konstant. Nerverne sitrer, og indimellem kan det løbe koldt ned ad ryggen. Det er fortælling med store armbevægelser, som vi kender det hos Bornedal... Fuld damp frem og flødeskum på toppen.

Virkemidler fuldt udnyttet
Kameravinklerne og lyssætningerne er således ikke underspillet, alle virkemidler er blevet fuldt udnyttet. Musikken er skrevet af den på dét tidspunkt endnu ikke helt udklækkede Hollywoodkomponist Marco Beltrami, der også arbejdede sammen med Bornedal på Nightwatch (1997) i USA.

Lidt for amerikansk musik
Beltramis musik er klassisk Hollywoodthriller-musik, og denne stil er det eneste, der for alvor er ude på det dybe vand i produktionen hér. Musikken passer ikke rigtigt til en dansk thriller.