Maverick (1994)

Tempofyldt, omend overgearet, underholdning med veloplagte topnavne som Mel Gibson og Jodie Foster i hovedrollerne. "Maverick" er smuk i lyd og billede, men temmelig ensformig i sin historie, og det er mest takket være rigelige mængder morsomme og lynende dialoger, at underholdningen sikres.

Overlegen og usårlig
Bret Maverick (Mel Gibson) er i Det Vilde Vesten en ganske dygtig pokerspiller, men også en gedigen snydepels, der gerne vil virke overlegen og usårlig – og derfor betaler sig fra at vinde slåskampe!

En slem lille lommetyv

På en kro møder han yndigheden Annabelle Bransford (Jodie Foster), der tilsyneladende betages dybt af denne mandsperson, men som viser sig selv at være en slem lille lommetyv.

Små ugerninger
Maverick opdager dog hurtigt Annabelles små ugerninger og udfordrer hende i dialogen, så hun med tiden må give op – og efter. De to følges nu ad i jagten efter de dollars, der er nødvendige for at kunne deltage i årets store pokerturnering om bord på en damper.

Spidsfindigheder

Ved hjælp af et par spidsfindigheder skaffer Maverick sig selv og Annabelle adgang. For at spillet kan gå retfærdigt til, er sheriffen Zane Cooper (James Garner) sat til at overvåge deltagerne...

Heftigt og farverigt
Det er heftigt, farverigt og medrivende, men der er en del situationer i filmen, der kan sættes spørgsmålstegn ved – og som piller lidt af fornøjelsen.

Usammenhængende sidehistorier
Usammenhængende og utroværdige sidehistorier samt en ind imellem alt for moderne popmusik, der slet ikke passer ind i det ellers flotte tidsbillede, skæmmer også en del i helhedsoplevelsen.