Nine Months (1995)

    Da kæresten pludselig er gravid, går en ung mand i sort og klokker så gevaldigt i det, at kæresten spiller kostbar.


    SMAGLØS SUPPE

    Chris Columbus' "Nine Months" er ikke alene umådeligt tynd, den er også dårligt og kunstigt spillet – og kun ganske sjældent morsom.

    Instruktør med bind for øjnene?
    "Nine Months" er instrueret af Columbus i en periode, hvor han må have haft bind for øjnene og tape for munden! Hugh Grant, der spillede bedre i Four Weddings and a Funeral (1994), er svag i en simpel og næppe særligt krævende rolle. Robin Williams er tåbelig i sin rolle som russisk "dyrlæge".

    Meget tynd historie
    Historien er en af de tyndeste, vi længe er stødt på: Et ungt par venter barn. Er moren parat? Er faren? Dét er, hvad filmen drejer sig om, og fortalt på en meget lidt morsom og meget sukret måde.

    Tom forudsigelighed
    Columbus når aldrig i dybden med nogle ting. Han forsøger hele tiden at skabe morsomheder og bevægelse. Filmen er end ikke underholdende – den er totalt tom og forudsigelig! Fødselsscenerne hen imod slutningen skraber bunden: Sådan føder kvinder bestemt ikke, sådan opfører mænd sig bestemt heller ikke. Det er ikke engang til at grine ad...



    Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1995, USA, Farce, Komedie, Romantik, Børn på film, 102 min.

    Dansk titel: Ni måneder
    Instr: Chris Colombus Prod: Anne Francois, Chris Colombus, Mark Radcliffe, Michael Barnathan Manus: Chris Colombus Baseret på: filmen "Neuf mois" af Patrick Braoudé Foto: Donald McAlpine Klip: Raja Gosnell, Stephen E. Rivkin Mus: Hans Zimmer