Pink Cadillac (1989)

"Pink Cadillac" er udelukkende underholdning og sød "musik" for den lidt enfoldige tilskuer. Men det er muligt at lade sig, til en vis grænse er nået, tiltrække af filmens direkte charme og enkelthed. Omvendt er det svært at overse den markante mangel på indhold i historien.
 

Kvinde på flugt

Tommy Nowak (Eastwood) arbejder for et kautionsfirma og har til job at bringe flygtede tiltalte tilbage i retten. Kvinden Lou Ann McGuinn (Bernadette Peters) er stukket af i sin mands lyserøde Cadillac – og med en kvart millioner dollars.

Fundet, fanget og forført
Nowak finder, fanger og forfører Lou Ann på bedste amerikanske vis. En bande nynazister, der "ejer" de mange penge, volder nu de to nyforelskede kvaler, men dem klarer Nowak sikkert, og han og den nye erobring kan køre ud i eventyrlandet...

Nye sider af talentet
Det mest irriterende ved filmen er Bernadette Peters' kolossalt kiksede skuespil: Hun går bare ikke i spænd med en rutineret film- og spillekunstner som Clint Eastwood, der i denne film tilmed viser nogle nye sider af sit talent.

En kende interessant
Hvordan kan Eastwood så holde sammen på sådan en bunke skravlede skuespillere? Det kan han heller ikke. Det eneste, han kan, er at yde sit, hvad der gør "Pink Cadillac" en kende interessant. Geoffrey Lewis er filmens anden gode skuespiller, men han har desværre kun en meget bette birolle som gammel hippie.