The Shining (1997)

Fortolkninger af "The Shining"
The Shining (1980)
The Shining (1997)

Forfatteren Stephen King brød sig – forstå det, hvem der kan – ikke om Stanley Kubricks filmatisering af romanen "The Shining", og han havde længe ønsket at filmatisere romanen med eget manuskript.

Dampen oppe?

17 år efter Kubricks perle af en film kom så denne tv-miniserie med en samlet spilletid på næsten 4 timer. Det er Stephen King-instruktøren Mick Garris, der er hyret til at holde dampen oppe.

Mange ligheder
Der er mange scener, der minder forbløffende meget om Kubricks, nogle synes endog direkte kopieret. Men Kubricks fantastiske originalitet og dybt virtuose tekniske tilgang lader sig ikke sådan kopiere – Mick Garris' udgave kan således slet ikke (og ikke overraskende) nå de samme højder.

Naturskønne omgivelser
Familien Torrance har virkelig hårdt brug for, at familiefaren John "Jack" (Steven Weber) får jobbet som vinteropsynsmand på hotellet Overlook i Colorados bjerge. Jack har en fortid som alkoholiker, som han skal forsøge at lægge bag sig. Hans kone Winifred (Rebecca De Mornay) og sønnen Danny (Courtland Mead) følger med i håbet om, at familielivet kan styrkes i de naturskønne og børnevenlige omgivelser.

En frygtelig historie

Men Overlook-hotellet gemmer på en frygtelig historie, som hurtigt smitter af på Jack: Alle de gæster og ansatte, der i tidens løb på brutal vis er blevet myrdet på hotellet, farer stadig rundt i gangene som spøgelser!

Ser ind i fremtiden
Dannys evner til at se ind i fremtiden eller tilbage i fortiden gør ham angst. Han ved, hvad der vil ske: Hans far vil blive opslugt af spøgelserne og lade sig føre med i planerne om at myrde kone og barn, for at også de vil blive udødelige genfærd på hotellet...

Lovligt udpenslende
Stephen King følger i sit manuskript sin bog mere slavisk end Stanley Kubrick, hvilket for det meste bliver en svaghed for tv-fortolkningen. Det, der måske nok fylder (for) meget i bogen, skal også pensles ud i filmen, hvilket er medvirkende til, at spilletiden overstiger de fire timer.

Mangler nerve
Gysene kan være nærgående og gåsehudsfrembringende, men mangler ofte den afventende nerve, der kendetegner Kubricks mesterværk. Virkemidlerne er klassiske på en moderne, "tidskorrekt" måde, men de forekommer ofte klodsede eller overdrevne. Nicholas Pikes musik er varieret, men bruges alt for meget.

Opdateret skuespil
Skuespillet er relativt troværdigt. Jack spilles af Steven Weber, der hér og dér forsøger at kopiere Jack Nicholsons mesterlige mimik fra Kubricks film, Wendy fremstilles som en mindre hysterisk og mere tidssvarende, handlekraftig kvinde og spilles af Rebecca De Mornay. Lille Danny spilles af Courtland Mead, der med "polypper og tre kartofler i sin udspilede mund" er mere irriterende end troværdig.

Anderledes slutning
Tv-udgavens slutning er dét, der skiller sig mest ud fra Kubricks film. En mere intens og bevægende slutning måske, men den ødelægges af en overvammel epilog – 10 år senere ved Dannys college-eksamen (som han bestod med topkarakterer). Det er sjovt og underholdende at se historien anderledes fortolket, men de fleste vil stadigvæk nok til hver en tid foretrække Stanley Kubricks mesterværk.