Michael (1996)

Hollywood-instruktør Nora Ephron har fyldt denne noget akavede komedie med pænt mange svævende budskaber, der i sidste ende er ment som glade og opløftende tanker på englevinger.

Plat historie
Desværre er alle gode budskaber for længst blevet manet til jorden af den platte historie: John Travolta er blevet udstyret med to kæmpemæssige vinger og ser ellers ganske normal ud. Men han er altså en engel – en rigtig én, der hedder Michael!

Ryger og drikker
Og engle både ryger, drikker, knepper, bøvser og bander – det kan en flok rådvilde amerikanere hurtigt skrive under på. Flokken af rådvilde består blandt andte af Frank Quinlan (William Hurt) og Dorothy Winters (Andie MacDowell), der begge tager sig til hovedet over den ubehøvlede engel, alt imens de finder hinanden igen i efterdønningerne af Michael-englens flot skjulte godhed.

Lalleglad og sukret
Et par gange undervejs bærer den specielle historie frugt med nogle morsomme bemærkninger fra Michael, men ellers er der ikke meget andet at sige, end at "Michael" er både plat, lalleglad og sukret.

Bramfri og flødebollet
Skuespillerne er kedeligt almindelige, som vi kender dem: William Hurt med bedende øjne og overrolig stemmeføring, Andie MacDowell sædvanligt superbilledskøn med en lettere genert fremtoning, John Travolta bramfri og flødebollet.