Thirteen Days (2000)
Da Rusland er ved at opbygge et atom-missilskjold på Cuba, får præsident Kennedy og hans vejledere meget travlt med at udtænke en strategi.
VELDREJET NERVEKRIG
Et tungt politisk emne holdes effektivt spændende takket være god visuel variation og en generelt solid fortælleteknik i australske Roger Donaldsons (The Bounty (1984), The Getaway (1994), The Bank Job (2008)) rutinerede iscenesættelse.
Reelt baseret på flere forlæg
Selvom Donaldsons film hér deler titel med Robert F. Kennedys bog "Thirteen Days" fra 1969, er filmen primært baseret på bogen "The Kennedy Tapes: Inside the White House During the Cuban Missile Crisis" fra 1997 af Ernest R. May og Philip D. Zelikow.
Sved på panden
Præsident John F. Kennedy (Bruce Greenwood) og hans nærmeste personlige rådgivere får sved på panden, da et overvågningsfly opdager, at russerne er ved at opbygge et missilskjold på Cuba. Nu får amerikanerne travlt med at tænke strategisk og ikke forløbe sig, så der bliver krig.
Solidt, men farveløst
Filmen bliver – trods sin massive spilletid på 145 minutter – aldrig kedelig og falder kun sjældent i den amerikanske overpatriotismes fælde. Skuespillet er solidt, men ganske farveløst i tunge roller.
Ingen kassesucces
"Thirteen Days" indtjente cirka $66.6 millioner på verdensplan, hvilket var en del mindre end dens budget på $80 millioner. Men eftermælet er trods alt, at skildringen af Cuba-krisetiden oplevet primært gennem øjnene på J.F. Kennedys personlige rådgiver og ven Kenneth P. O'Donnell (Kevin Costner) er både habil og træfsikker.
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2000, USA, Thriller, Drama, Historie, Biografi, Fly på film, Biler på film, Skibe på film, 145 min.
Dansk titel: Thirteen Days- Kevin Costner (Kenny O'Donnell)
- Bruce Greenwood (John F. Kennedy)
- Dylan Baker (Robert McNamara)
- Ed Lauter (Gen. Marshall Carter)
- Kevin Conway (Gen. Curtis LeMay)
- Olek Krupa (Andrei Gromyko)
- Lucinda Jenney (Helen O'Donnell)
- Jon Foster (Kenny O'Donnell Jr.)
- Karen Ludwig (Operator Margaret)
- Len Cariou (Dean Acheson)
- Elya Baskin (Antoly Dobrinyn)
- Jack McGee (Richard J. Daley)
- Michael Gaston (Capt. of USS Pierce)
- James Karen (George Ball)
- Tom Everett (Walter Sheridan)
- Tim Kelleher (Ted Sorensen)
- Madison Mason (Adm. George Anderson)
- Bill Smitrovich (Gen. Maxwell Taylor)
- Allan Graf (Football Referee)
- Steven Culp (Robert F. Kennedy)
- Roger Ferreira (Army Lt. Gen.)
- Greg Bronson (Secret Service Agent)
- Rick Kain (Carpenter)
- Shawn Driscoll (U-2 Pilot)
- Ryder Davis (Boy Scout)
- Alan Francis Sullivan (USS Pierce Officer)
- Zitto Kazann (Chilean Delegate)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation