Frihed, Lighed – og Louise (1944)

Der var i samtiden nærmest en shitstorm mod dette – betragtet med nutidens øjne – temmelig uskyldige "utroskabskomedie". Under overskriften "Fri for Louise" fyldte cand. polit T. Kaare Frederiksen en hel side i Social-Demokraten den 2. oktober 1944.

Under dårlig påvirkning

"Man kan lære noget af alting, osse af film. I denne kan man lære noget om, hvordan kvinderne forfører os mandfolk. En meget grundig undervisning forøvrigt. Jeg blev i hvert fald en lille smule træt af den, men det er sikkert min fejl. Nu er der efter sigende ikke saa forfærdelig megen afveksling i det med at forføre. Som en berømt digter har sagt, er den eneste forskel, om man begynder fra oven eller fra neden. Det er ikke helt rigtigt; fru Louise begyndte over det hele. Hver gang det skete (det indtraf i hver anden scene) rykkede jeg væk fra Tove; vi plejer ellers at ha det saa rart i mørket, men man ved jo aldrig, hvad der kan ske under daarlig paavirkning."
 

Ingen korslagte arme

I dag er der først og fremmest hverken rynkede pandebryn eller korslagte arme i mødet med filmen, hvor der bl.a. er en dejlig mulighed for at opleve Ib Schønberg i en af karrierens relativt få større roller. Han spiller direktøren Max Kildal, hvis privatliv er helt til hundene. Husets to kvinder, konen Louise (Karen Lykkehus) og datteren Vibeke (Helle Virkner), driver ham rundt i manegen, når de spiller deres rigpige-intrigespil. Max ligger helt og aldeles under for kvindernes tyranni. Max er der i hvert fald ingen, der interesserer sig for... Og dog: En dag forstår han, at han er værdsat af sin sekretær – og så sætter han trumf på over for kvinderne derhjemme.

Forkælet og selvoptaget
Skuespillet slår gnister. Karen Lykkehus befinder sig næsten konstant på kanten af et nervesammenbrud – hendes præsentation af den skrækkeligt kunstige og forkælet selvoptagede rigkvinde er vidunderlig. Helle Virkner er fræk og forførende i en helt egen stil.

Udset som kærlighedsoffer
Ib Schønberg må grueligt meget igennem, før han får lidt medvind. Det samme må underklasse-arbejderen Walther Henningsen (Ebbe Rode), der er blevet udset som kærlighedsoffer af både mor og datter Kildal. Rode er med på spillet, lige indtil det begynder at gå helt grassat.

Usædvanligt velsmurt
"Frihed, Lighed og Louise" er usædvanligt velsmurt og vittig med flere veloplagte klasseskelsportrætter. De selvoptagede kvinder med Louise i spidsen er utroligt frække og vovede, når det tages i betragtning, at filmen er fra 1944.