My Last Love (1999)

    En ung kvinde er ved at dø af kræft og står i et dilemma med sin halvstore pige - hvem skal tage sig af hende?


    GANSKE RØRENDE FORTÆLLING

    Her støder vi på et nærmest rørende lille drama, der er lige ved at sætte sig ud over de klistrede genreklichéer og finde vej ind til hjertet. Men lige ved og næsten er som bekendt ikke helt godt nok.

    En sand hjerteknuser
    Historien er en sand hjerteknuser, som alle kan identificere sig med: Kate er en ung mor, der er syg af kræft. Hun har fortalt sin 11-årige datter, at hun skal dø af sygdommen inden længe, men det står endnu uklart, hvem der skal tage sig af datteren efter moderens død.

    Skrækkelige dødbider-forældre
    Kates forældre er nogle skrækkelige dødbidere. Derfor skal det vise sig at have stor betydning, da Kate møder den livs- og børneglade unge, Michael. Han finder hurtigt vej til både moderens og datterens hjerter. Men han har endnu ikke fået den sørgelige meddelelse.

    Et bevægende billede
    "My Last Love" giver et ganske bevægende billede af en meget trist situation. Filmen har sin styrke i, at den også bevæger sig ind bag det triste drama og beskæftiger sig med de mange facetter omkring døden. Filmen har et godt budskab, der går klart ind - ikke mindst takket være udmærket og oprigtigt skuespil.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1999, USA, Romantik, Drama, Børn på film, 90 min.

    Dansk titel: Noget at leve for (tv)
    Instr: Michael Schultz Prod: Jon Avnet, C. Tad Devlin, Jordan Kerner, Elizabeth Guber Stephen, Nancy Travis Manus: Kate Ford Foto: Suki Medencevic Klip: Scott Vickrey Mus: J.A.C. Redford