The Park (2016)
To teenagere kredser om hinanden i en fransk storbypark. De er nyforelskede, men må skilles hen under aftenen. Og det hele er forbi, før det er begyndt.
»EN AFBRÆNDER«
En time og ti minutter i selskab med Damien Manivels parkportræt kan på forhånd synes umiddelbart overkommeligt, men føles desværre alenlangt – for formålet er ene og alene at lege med en form, der aldrig tager... form.
To teenagere, dreng og pige, går tur i en fransk storbypark. De kommer tættere på hinanden, kysser lidt, står på hænder, griner og kysser lidt mere. Drengen får sågar t-shirten af, og så går de lidt videre til den. På et tidspunkt skal drengen hjem, og pigen bliver siddende på det sommersvedne græs, mens aftenen falder på. Snart er det helt mørkt, og hun er ked af det. På sms er hun nemlig blevet afslået, fordi han angiveligt stadig er sammen med sin kæreste. Hun beslutter sig derfor for at gå sine tanker igennem baglæns ved helt bogstavelig at stavre baglæns gennem parken. Måske kan dét nulstille hendes forsmåede følelser?
"Le parc" er kunstfilm strakt lige til fidusgrænsen. Ja, det er meget alternativt at filme udelukkende i faste indstillinger, hvor vi ser parret komme gående imod kameraet // klip – vi ser parret gå væk fra kameraet // klip – en mand kommer cyklende ad en sti // klip – parret kissemisser i et krat. Og ja, det er ligeså alternativt at se pigen gå baglæns gennem den mørke park. Men det er ikke virkningsfuldt. Ingen af delene har nogen gennemslagskraft, og det undrer mildt sagt, at en film som "Le parc" overhovedet havner på det store lærred, i dette tilfælde en filmfestival.
Hvor filmen trods alt har en virkning, er, når stemninger flettes ind til at beskrive særligt den dugfriske forelskelse. Her får vi flere fine billeder af vind i trækroner, kun akkompagneret af reallyden – et gennemgående træk i hele filmen øvrigt. Det giver også mening at se pigen sidde og sms’e og blive mere og mere modløs, mens aftenhimlen bag hende mørkner. Filmens længste scene. Det føles bare en smule forkert overhovedet at taksere "Le parc" som en spillefilm. Reelt set er her tale om hjemmevideo, både i form, teknik, farvetone og format. Selvfølgelig ligger der en lang række kunstneriske overvejelser bag, men effekten af overvejelserne er meget overskuelig.
Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2016, Frankrig, Drama, Teenagere, Romantik, 71 min.
Dansk titel: Le parc- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation