Far til fire og onkel Sofus (1957)

De originale Far til fire-film:
Far til fire (1953)
Far til fire i sneen (1954)
Far til fire på landet (1955)
Far til fire i byen (1956)
Far til fire og onkel Sofus (1957)
Far til fire og ulveungerne (1958)
Far til fire på Bornholm (1959)
Far til fire med fuld musik (1961)
Far til fire i højt humør (1971)

Vi behøver ikke at forlange så meget af "Far til fire"-filmene. De fleste værker i den oprindelige filmserie udgør et dejligt pusterum og er hver især små danske film(perler), som det er vanskeligt ikke at smile ad. I selskab med denne nuttede kernefamilie er det i hvert fald nemt at glemme den morderne hverdags stress – samtidig med at nostalgieffekten tilbage til 1950'ernes Danmark ikke skal undervurderes.

Sur, sur, sur
I denne film får familien besøg af onkel Anders' gnavne tvillingebror Sofus (Peter Malberg). Han rejser hele vejen fra Amerika for at være sur i Danmark. Han vil absolut ikke kendes ved noget eller nogen – han er bare sur. Heldigvis får Lille Per (Ole Neumann) den gnavne onkel på bedre tanker, ellers havde denne film jo dårligt nok været egnet for børn.

Gode portioner dramatik
Der er gode portioner dramatik undervejs, virkelig godt stof for den underholdningssøgende familie, der ønsker et uforpligtende møde med tv'et. Peter Malberg udgør filmens sjoveste islæt med sit ganske fornøjelige portræt af den gnavne onkel Sofus. Samtidig spiller Malberg sin hyggelige onkel Anders-rolle med bravour.

En kærlighedsserenade

Det er i denne film, at Søs (Birgitte Bruun) i dén grad får kurmageriet at føle, så det på det nærmeste må skvulpe i kærlighedscentret: Smørhårscharmøren Peter (Ib Mossin) synger hende – sammen med en student (Preben Kaas) – en serenade så smægtende, at den næppe kan afvises med ren arrogance? Herudover byder fiilmen på sangindslaget "Ih, hvor skal vi lege" med tekst af Victor Skaarup og musik af Sven Gyldmark.