Far til fire i højt humør (1971)

De originale Far til fire-film:
Far til fire (1953)
Far til fire i sneen (1954)
Far til fire på landet (1955)
Far til fire i byen (1956)
Far til fire og onkel Sofus (1957)
Far til fire og ulveungerne (1958)
Far til fire på Bornholm (1959)
Far til fire med fuld musik (1961)
Far til fire i højt humør (1971)

I typisk ubehjælpsom Ib Mossin-iscenesættelse genoptog man her efter 10 års pause Far til fire-konceptet med 100 % ny besætning. Det kan man jo ikke klandre Mossin for; at lysten meldte sig til at forsøge at genoplive en mangeårig filmsucces. Særligt ikke med tanke på nutidens pengemaskine af spritnye Far til fire-film.

Svageste i serien
Men resultatet af "anstrengelserne" må mildt sagt siges at være vaklende. På nær en lille håndfuld charmerende scener, er denne niende film i serien den klart svageste. Familien Far vinder overraskende en campingvogn med tilhørende sponsorerede øl og sodavand af Bryggeriet Faxe (et af "varemærkerne" i Ib Mossins film som instruktør var altid disse product placements).
 

Du danske sommer..

Så nu kan de drage glade mod Jylland for at nyde den danske sommer. Fru Sejersen sniger sig med i sin 2CV og gør dem det livet surt. Men disse grå skyer skal snart forsvinde, da Cirkus Benneweis meget belejligt skyder op i campingpladsens baghave. Det bliver starten på et tværfamiliært venskab.

Acceptabelt indhop
Helge Kjærulff-Schmidt gør et acceptabelt indhop som far, ligesom Vera Gebuhr udgør en udmærket forvirret Fru Sejersen. Buster Larsens onkel Anders er derimod filmens mest vellykket transformerede rolle - børnene, inkl. Bo Andersens Lille Per er temmelig uslebne.

Blandet kvalitet
En lille håndfuld ægte Benneweis’er spiller sig selv med blandet kvalitet. Skal man fremhæve en mere finurlig præstation i filmen må det være Poul Türons elefantmishandler.

Uden charme
Filmens sange begrænser sig til to Lille Per solo-numre, serveret med nuttet falskhed men uden charme: et flertydigt klangligt billede, der sagtens kan bruges på hele filmen.