The Royal Tenenbaums (2001)

    For at blive genforenet med sin familie må en aldrende herre påstå, han er døende. Men sådan en løgn slipper man næppe billigt fra.


    BROGET FORTÆLLING

    En komedie i moderne klæder med et ambitiøst udtryk og veloplagte skuespillere.

    Hæsblæsende tempo
    Historien er inddelt i kapitler, der indledes med en overskrift og farer videre i dét hæsblæsende tempo, der kendetegner hele filmen.

    Støj & stress
    Det kan godt blive en belastning med den megen "hurlumhej", som instruktør Wes Anderson konstant propper i sine billeder, akkompagneret af støjende, stressende musik.

    En helt speciel verden
    Det, som filmen til gengæld vinder på, er glimrende skuespil, især fra Gene Hackman, og en rigtig skæg og original scenografi, der ganske omhyggeligt skildrer en helt speciel verden - dén som familien Tenenbaum lever i.

    Grove, alternative metoder
    Gene Hackman tager grove, alternative metoder i brug, da han som familieoverhovedet, Royal Tenenbaum, gerne vil genforenes med sin brogede familie. Han påstår slet og ret, at han er dødeligt syg og kun har ganske kort tid tilbage at leve i.
     

    Løbet er kørt - og dog

    Det giver ham en mulighed for at se sine børn igen - de er ellers ikke så selskabelige, at det gør noget. Men da det går op for dem, at Royal har løjet om sin tilstand, er løbet kørt. Og dog..

    Spøjse præstationer
    Spøjse præstationer af bl.a. Ben Stiller og Eli Cash giver komedien tiltrængt farve, ligesom der er grund til at bemærke Gwyneth Paltrow i en ualmindelig behersket, kontrolleret præstation.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2001, USA, Komedie, 123 min.

    Dansk titel: The Royal Tenenbaums
    Instr: Wes Anderson Prod: Wes Anderson, Barry Mendel, Scott Rudin Manus: Wes Anderson, Owen Wilson Foto: Robert D. Yeoman Klip: Daniel R. Padgett, Dylan Tichenor Mus: Mark Mothersbaugh
    Priser
    • AAN - Bedste manuskript
    • BD-N - Bedste amerikanske film
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering
    • GG - Bedste skuespiller (Hackman)
    • GULDB - Bedste udenlandske film