Djävulens öga (1960)
Selveste Satan udfordrer Don Juan ved at sende ham til Jorden for at tage en ung kvindes uskyld.
SÆRT STILFULD BERGMAN-FILM
Ingmar Bergman og hans fotograf Gunnar Fischer (Sommaren med Monika (1953), Raskens (1976)) leger hér forførende med gennemført sort/hvide opfattelser af det gode og det onde.
Frisk komedie om Satan
Historien er en frisk komedie om Satan selv (Stig Järrel), der sender en af sine "indsatte", kvindebedåreren Don Juan (Jarl Kulle), til Jorden (eller snarere til livet) for at forføre en jomfruelig ung kvinde, inden hun gifter sig.
I Bergmans geniale linse
Fortalt med store smilehuller – og i Fischers geniale linser – bliver "Djävuelens öga" til en ekskvisit æstetisk raffineret komedie. Markante billedkompositioner i en konsekvent teatralsk belysning, der mange gange overeksponerer begivenhederne, gør filmen til en visuel delikatesse.
Himmel og helvede
Skuespillerne lever sig stærkt ind i det urinstinktive de gode mod de onde-forhold og forstår nøjagtigt at lægge vægten rigtigt, når himmel og helvede skal parodieres. Bergmans vittige og begavede dialog (i eget manus) er i sig selv hele filmen værd.
Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1960, Sverige, Komedie, Drama, Fantasi, 87 min.
Dansk titel: Djævelens øje- Jarl Kulle (Don Juan)
- Bibi Andersson (Britt-Marie)
- Stig Järrel (Satan)
- Nils Poppe (The Vicar)
- Gertrud Fridh (Renata)
- Sture Lagerwall (Pablo)
- Allan Edwall (The Ear Demon)
- Gunnar Björnstrand (The Actor)
- Torsten Winge (Old Man)
- Axel Düberg (Jonas)
- Inga Gill (Servant)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation