Father of the Bride (1991)

    Farmand bliver ked af det, da datteren pludselig vil leve sit eget liv med sin helt egen mand...


    VAMMEL AMERIKANSK KOMEDIE

    Hvad stiller far, mor og lillebror op, når de får den uventede nyhed, at deres datter/søster skal giftes? De reagerer vidt forskelligt. Mor bliver ellevild og omfavner datteren med store (kunstige) smil, lillebror agerer fornuftig lillemand, mens far slet ikke kan acceptere, at hans "lille" datter pludselig vil forlade reden og flytte sammen med en for ham at se utiltalende ung mand.

    Pinligt vammel
    "Father of the Bride" er en pinligt vammel komedie, der stort set ikke indeholder ærlig humor. Det er rigtig amerikansk suppesukkersødme, når det er værst, og hér er det altså ikke engang skildret med ironisk distance.

    Tænderskærende
    Så når mor og datter omfavner hinanden med tårer i øjenkrogene, når far og datter taler sammen i en højtidelig stund, hvor følelserne rigtigt blusser op, når datter og husbond genforenes efter en krise, der er opstået på grund af en uheldig morgengave, når den snart gifte datter råber "jeg elsker dig" til sin lillebror, mens hun taler i telefon, og han svarer med et "jeg elsker også dig"... så er det ubeskriveligt tænderskærende forfærdeligt vammelt, at man har lyst til at skrige, og man bør også gøre det!

    Få halvmorsomme scener
    Der er ganske få halvmorsomme scener, hvor Steve Martin kommer på glatis. Og i en ganske livgivende birolle ses Martin Short som særdeles akavet bryllupsplanlægger. Hans accent er ikke specielt morsom, men den er da i det mindste lidt opfindsom.

     

    Fik en efterfølger!

    For at det ikke skal være løgn blev filmen i 1995 efterfulgt af "Father of the Bride Part II", hvor datteren bliver gravid, og farmand derfor skal stå ansigt til ansigt med en midtvejskrise.



    Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1991, USA, Komedie, Familie, Romantik, Børn på film, 99 min.

    Dansk titel: Brudens far
    Instr: Charles Shyer Prod: Nancy Meyers, Carol Baum, Howard Rosenman Manus: Frances Goodrich, Albert Hackett, Nancy Meyers, Charles Shyer Baseret på: roman af Edward Streeters Foto: John Lindley Klip: Richard Marks Mus: Alan Silvestri