Vera Drake (2004)

Mike Leigh serverer som dén udsøgte filmskaber, han er, dramatiske film appetitligt anrettet, og "Vera Drake" er ingen undtagelse.
 

Blankpoleret

Filmen hører til blandt Leighs visuelt mest blankpolerede, og den knivskarpe æstetik står som en tilpas distancerende effekt til de fattige og jævne personer i handlingen. Først og fremmest er "Vera Drake" dog skuespillernes film og endnu et godt eksempel på Leighs solide personinstruktion.

Hjertelig altmuligkone
Vera Drake (Imelda Staunton) er i 1950'ernes London hjertelig altmuligkone og gift mor til to. Hjerteligheden og næstekærligheden smitter alle, og Vera er en meget elsket kvinde, ikke mindst i det fattige hjem.

Næstekærlighed i overgear

Men Veras næstekærlighed har igennem mere end 20 år kørt i et overgear, der skal komme til at koste idyllen i det lille hjem. Vera har – ganske vist uden beregning – hjulpet en række unge kvinder til at abortere. Da det en dag er tæt på at gå grueligt galt, havner Vera i politiets kløer og er nødt til at gennemleve en opslidende retssag.

Retfærdighed og næstekærlighed
Filmen er rørende mest i kraft af den håbløse situation og de store spørgsmål om etik og retfærdighed. Skuespillerne bidrager til den markante følelse af sammenhold og næstekærlighed, der er så kendetegnende for hele fortællingen.
 

Omhyggelige scener

Både den fredelige første halvdel, der fører os ind i Vera Drakes store hjerte, og filmens mere dramatiske anden halvdel er fortalt i omhyggelige scener – og er betagende nok ikke overdynget med sovset filmmusik. De frustrerede mennesker og deres ansigter er det, der interesserer Leigh allermest, og han har disponeret fuldstændig rigtigt ved at udelukke alle fristende virkemidler.

Virkemidlet er skuespillet
Leighs virkemiddel er netop skuespillerne og Dick Popes (Nothing Personal (1995), Secrets & Lies (1996), Supernova (2020)) pragtfuldt (af)søgende kamera, der giver fortællingen identitet og et udtryk, der huskes længe. Hele det retslige spil i filmen er en æstetisk nydelse af de sjældne.
 

Prisværdigt modspil

Vera Drakes psykisk udviklingshæmmede datter Ethel spilles overbevisende af Alex Kelly, ligesom hendes kæreste Reg (Eddie Marsan) er pragtfuld. Imelda Staunton spiller stærkt i den store hovedrolle og får prisværdigt modspil fra Richard Graham, Daniel Mays og mange andre.