En kärlekshistoria (1970)
Et ungt forelsket par forsøger at udforske kærligheden mellem frustrerede, kriseramte voksne.
SKØNHED OG NÆRVÆR
Roy Andersson er mere påvirket af malerkunsten end af andre filminstruktører. Han søger en art af komplekse billeder, hvor betragteren selv vælger fokus i billedet.
Nærvær
Nærværet i selve skuespillet er i mange scener væsentligere end timingen. Roy Andersson har selv sammenlignet nærværet på film med fortovs-serveringer.
Tålmodighed og vilje
Hvorfor skulle disse være så attraktive, hvis ikke det var fordi, det er så skønt at betragte livet, som det er, at betragte mennesker, der ikke er klar over, at nogen kigger på dem. Det er uhyre sjældent, at man oplever dette nærvær på film. Filmbranchen har, ifølge Andersson, ikke tålmodigheden og viljen til at skabe det.
International berømmelse
Mange tilskuere vil have stiftet bekendtskab med Roy Anderssons filmkunst i den langt mere sorte og komplekst utilgængelige surrealistiske Sange fra anden sal (2000), der skabte ham international berømmelse.
Ærlighed
Men vi skal i virkeligheden tilbage til denne, hans debutfilm, for at komme bag facaden på instruktøren og ind, hvor det virkelig smerter. "En kärlekshistoria" er en historie fortalt helt og aldeles uden sentimentalisme og med en ærlighed, der kan give selv den mest forhærdede biografgænger blussende kinder.
Hjertegribende ægte
I en fuldkommen unik og hjertegribende ægte enkelhed portrætterer Andersson den famlende og lykkelige forelskelse mellem snart 14-årige Annika (Ann-Sofie Kylin) og 15-årige Pär (Rolf Sohlman). De to er børn af en samling sammenbidte og frustrerede voksne, der gennemlever store eksistentielle midtvejskriser.
Dybt ulykkelige forældre
Annikas forældre er hver især dybt ulykkelige, moren (Margreth Weivers) sidder og græder og siger gennem tårerne, at hun ikke er rigtig glad. Faren (Bertil Norström), der er køleskabssælger, drikker tæt og håner sin kone.
Vanvid ud i lys lue
Pärs far (Lennart Tellfeldt) leder et autoværksted og har en ødegård sammen med sin kone (Maud Backéus). Da Annikas forældre ankommer til krebsegilde i ødegården sammen med talrige andre gæster, bryder køleskabssælgerens vanvid ud i lys lue.
Livets essens
Sammenkoblingen i historien mellem børnenes lykke og de voksnes barske pinsler er en genial vekselvirkning, både hvad angår stemning og dramaturgi. Men den er også en stærkt bevægende og meget virkelighedstro portrættering af menneskelivets urytmiske svingninger og bliver således en art filmisk gengivelse af livets essens.
Knivskarp optik
Andersson evner i sin rolige, afdæmpede og knivskarpe optik at nå ind til følelserne og emotionerne bag skuespillet. Skuespillet får en ny dimension: Vi får følelsen af, at de ikke er klar over, at de bliver filmet. Og det er, med al respekt for mainstream-normerne og teaterspillet, den sublime formidlingskunst!
Uden omsvøb
Så langt fra det teatralske og sentimentale, som det overhovedet er muligt, skildres væsentlige sider af et menneskeliv, fra de tidligste pubertære forelskelser til den ensomste aldrende bedstefar, som ingen vil lytte til – alt sammen i en nøjagtigt ramt svensk 1970’er-samtid, hvor hver en livsstilsdetalje er genskabt uden omsvøb.
Fuld forståelse
Samtlige skuespillere har den fulde forståelse for instruktørens projekt: Instruktionen er grundig, og resultatet er en skøn række menneskeportrætter, hvoraf det dårligt giver mening at fremhæve nogle frem for andre.
Fra det sarteste til det groveste
Men især i det unge par og deres forældre ligger filmens vanvittigt bredspektrede kerne... fra det sarteste, yndigste og mest uskyldige til det groveste, grimmeste og mest vanvittige. Kontraster, der i filmen udvikler absurde situationer, der går dybt, dybt under huden.
Lidt musik med stor virkning
Brugen af musik er begavet, bevidst og fremhæver flere aspekter af filmens nerve. Tiden omkring 1970 kommer tydeligt til udtryk i velvalgt pop, sjældent optrædende og med stor virkning.
Ikke en ledetråd
Originalmusikken af Björn Isfält optræder igen kun som strejf og ikke som ledetråd. Det er på alle måder en rørende og tankevækkende film, der når dybt ind i menneskelivets sære afkroge og former et stemningsunivers så stærkt og unikt, at den bliver et minde for livet.
Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1970, Sverige, Drama, Romantik, Teenagere, Coming of Age, Biler på film, 115 min.
Dansk titel: En kærlighedshistorie- Rolf Sohlman (Pär)
- Ann-Sofie Kylin (Annika)
- Anita Lindblom (Eva)
- Bertil Norström (John Hellberg)
- Lennart Tellfeldt (Lasse)
- Margreth Weivers (Elsa)
- Maud Backéus (Gunhild)
- Verner Edberg (Onkel Verner)
- Elsie Holm (Gæst ved krebsegildet)
- Tommy Nilsson (Roger)
- Gunnar Ossiander (Pärs bedstefar)
- Gunvor Ternéus (Gæst ved kræbsegildet)
- Lennart Tollén (Lennart)
- Björn Andrésen (Pärs ven)
- Christer Hellquist (Pärs ven)
- Nils Söderlund (Pärs ven)
- Lisbeth Tammeleht (Pige bag hegnet)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BERLIN - Interfilm Award
- BERLIN - UNICRIT Award
- BERLIN - IWG Plaque
- BERLIN - Journalists' Special Award
- BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering