Sånger från andra våningen (2000)

    Desperate svenskere med sociale handicap forsøger at klare sig igennem en stresset og dyster hverdag.


    ABSURDE TABLEAUER

    Den svenske filminstruktør er en mand af få film. Han er en mand underlagt egne stramme æstetiske dogmer, og det kan mærkes i hans film.

    "Sange fra anden sal" var hans første spillefilm som instruktør i 25 år og er en sær, surrealistisk fortælling fra et moderne men tidløst tungsindigt Sverige.

    Tableau-rækker
    Filmen er en række tableauer, der tager sit udgangspunkt i socialt handicappede mennesker i en distanceret og kold verden, hvor enhver har nok i sit eget.

    Andersson klipper aldrig i disse tableauer, og zoom er bandlyst. Kameraet bevæger sig hverken fra side til side eller op og ned.

    Det er primært den visuelle sammentrækning af dybdeperspektiver og blege pastelfarver, der former filmens identitet.

    Fladerne som platform
    Fladerne er filmens platform: vertikale og horisontale linjer strækker sig på kryds og tværs af perfektionistisk anrettede diagonaler. Roy Andersson klipper aldrig i sine scener, og zoom er bandlyst. Kameraet bevæger sig hverken fra side til side eller op og ned.

    Personerne er som regel perifert placerede i kameraets optik, og begivenhederne forklares i langt højere grad gennem lydens hentydninger end gennem den enkelte persons mimik.

    Dette forklarer måske bedre end noget andet, hvorfor filmen er vanskelig at blive rigtig begejstret for. Anderssons stil er nærmest uhyggeligt stram, og rækken af tableauer er kun narrativt kædet sammen af et par personer, der optræder i forskellige absurde sammenhænge.

    Atmosfærisk tåge
    Det er "det absurde for det absurdes skyld", der er filmens fremdrift, og surrealismen er så atmosfærisk tæt, at man ikke kan mærke bare en anelse personlighed eller finurlighed, der går ud over den stramt villede stil.

    At filmen trods alt giver anledning til en art fascination i en række af de mange tableauer skyldes primært den sart humoristiske tilgang til sortsynet. Problemet i forliget mellem filmens store projekt og tilskuerens reception af det færdige produkt ligger primært i, at Andersson savner selvironi.

    Utvivlsomt en større bedrift med de mange kulisser og den nøjagtige timing i de lange indstillinger, men følelsen af afmagt hersker alligevel: ikke så meget på grund af filmens sorte stemning som på grund af filmens let formørkede selvhøjtidelighed.



    Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2000, Sverige, Norge, Danmark, Drama, Komedie, 98 min.

    Dansk titel: Sange fra anden sal
    Instr: Roy Andersson Prod: Lisa Alwert, Roy Andersson, Philippe Bober, Sanne Glæsel, Johan Mardell Manus: Roy Andersson Foto: István Borbás, Jesper Klevenas, Robert Komarek Klip: Roy Andersson Mus: Benny Andersson
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • CAN - Jury Prize
    • CAN-N - Palme d´Or-nominering
    • BD - Bedste ikke-amerikanske film
    • GULDB - Bedste film
    • GULDB - Bedste instruktør
    • GULDB - Bedste manuskript
    • GULDB - Bedste fotografering
    • GULDB - Bedste præstation (Alvemark)