Du er ikke alene (1978)

Et næsten komisk tidstypisk hippiedrenge-drama med masser af kitschet 1970'er-tøj og frigørelsestematik. "Du er ikke alene" stod længe som et af hovedværkerne i dansk ungdomsfilm (og gør det stadig), men er i nyere tid selvfølgelig blevet noget mærket af de frygtelige afsløringer om instruktørerne Lasse Nielsen og Ernst Johansens seksuelle misbrug af de unge medvirkende.

Et "socialt" pift
Visse temaer i filmen har interesse og værdi endnu i dag, mens mange andre synes noget bedagede og grinagtige. Diskussionerne på lærerværelset er blandt filmens helt idiotiske og tidsstjælende indlæg, både dårligt spillet og kun føjet ind for at give filmen et "socialt" pift af noget voksent.

Sex og sammenhold
Drengene spiller heldigvis pænt, og de er så forskellige, at det udgør underholdning nok i sig selv. Som det er almindeligt blandt drenge i dén alder, går meget af tiden med at eksperimentere med "det frække" og sammenhold. Men at de også skulle være interesserede i hinanden – dikkedik dreng og dreng imellem – var ikke ligefrem på hverdagsmenuen for hr. og fru Danmark. Censuren forbød da også filmen for børn under 12 år, hvilket fik en sexolog til tasterne: "Man bliver ikke bøsse efter to timer i biografen."

Hvis jeg var bøsse...

I et interview med B.T. den 22. februar 1978 udtalte hovedrolleindehaveren Anders Agensø, at han ikke var bange for at blive opfattet som bøsse: "Hvis jeg var bøsse, ville jeg selvfølgelig også være det offentligt. Det er forkert at lade sig undertrykke på nogen måde... jeg gider da heller ikke leve med manderollens åndssvage normer, bare fordi, jeg er en mand".

Temmelig uskyldigt

I dag forekommer scenerne med lidt bar teenagehud temmelig uskyldige, men naturligvis præget af den nye viden om optagelserne. Her var ingen intimitetskoordinator – som i overhovedet ikke – og Lasse Nielsen og hans medinstruktør Ernst Johansen havde således fuldstændig fri adgang... Sebastians ørehænger-tema blev en landeplage og holder stadig sin sprødhed i dag.