Pigen i søgelyset (1959)

"Sådan foregår Miss-konkurrencer" prydes filmplakaten til "Pigen i søgelyset" med. Og Johannes Allens historie vil da også frygteligt gerne "afsløre" betingelserne for nationens unge piger, når de stiller op til skønhedskonkurrencer.

Velment, men håndtamt

Det hele er ganske velment, men ligeså håndtamt og unuanceret, når det kommer til stykket. I Bent Christensens kække iscenesættelse opstår der indimellem rum til finurlige situationer og heraf følgende birollepræstationer. I helheden drukner filmen dog i det opskruede tempo og det let forlorne socialklasseskels-undertema.

En ganske almindelig frejdig skolepige

Teenageren Jonna Møller (Vivi Bach) (og ja, det udtales med dj i Jonna) er en ganske almindelig frejdig skolepige, lige indtil hun ved lidt af et tilfælde opdages og headhuntes af både reklame- og filmfolk med dertil hørende agenter.

Ikke skyggen af moral

Her er Christian Villads (Preben Neergaard) velsagtens den mest slibrige, men presseagenten Poulsen (Buster Larsen) ejer heller ikke skyggen af moral, når det kommer til udnyttelsen af unge kvinder – hvilket han i en scene fint efterrationaliserer ud i det blå.

Efterspurgt ungt kød

Jonna gør nu pludselig stor karriere og er efterspurgt ungt kød i alle samtidens medier. Fra sidelinjen ser hendes (arbejderklasse)familie til med sund skepsis. Fabriksarbejderen Oscar (Osvald Helmuth) er både ved at få tårer i øjnene over datterens nye chance, samtidig med at han gerne vil proklamere rød fane!

Ynkeligt klassedrama

Det er ærligt talt noget ynkeligt at bringe klassedramaet ind i en ellers benløst underholdende metakomisk affære. Og her bliver Osvald Helmuth desværre dyppet i olie og rullet i fjer som den djærve farmand. Vivi Bak yder stabilt i hovedrollen. Bedst blandt birollerne er Buster Larsen, Kjeld Petersen... og Agnes Rehni som selvsmagende primadonna-talepædagog.

Masser af fyldstof

Der er rigeligt meget fyld undervejs, komplet med alenlange fjernsynsscener (bl.a. med et danse/synge-nummer helt ude af kontekst.) Kjeld Bonfils' underlægningsmusik er kæk helt efter samtidens genrefilmsstandarder.