Christine (1983)

Biler med egen sjæl på film:

The Cars That Ate Paris (1974)

Upír z Feratu (1982)

Christine (1983)

Så blev endnu en af Stephen Kings mange gyserromaner udsat for filmmediets kærlige behandling. Og i tilfældet "Christine" er behandlingen faktisk overraskende (k)ærlig.

Hårrejsende uhygge
Lagt i instruktør John Carpenters hænder forbliver meget af den hårrejsende uhygge i romanforlægget nemlig intakt, og Carpenter har en unik sans for at frembringe uhygge – og hermed gåsehud – på baggrund af grundlæggende usandsynlige begivenheder.

Potent motor
Stemningen i Stephen Kings roman er opslugende. I filmen fascinerer mere end noget andet billedet og lyden som helhed: Fokuseringen, kameraindstillingerne og -bevægelserne, lyssætningen... og lyden af den potente (og dødbringende) V8-motor.

Et gammelt billig
Skolens nørd Arnie Cunningham (Keith Gordon) har længe været mobbet. Han har dog et godt venskab med Dennis (John Stockwell), der støtter ham i skolen og fritiden. En dag falder Arnie for et gammelt lig af en Plymouth Fury fra 1958, der holder parkeret hos en ældre tosse.

En forvandling

Arnie køber bilen, parkerer den på et gør det selv-værksted og sætter bilen fuldstændigt i stand. Han lukker sig aldeles inde i sig selv og arbejder kun med bilen. Det er helt tydeligt, at bilen påvirker ham: Han er ved at forvandle sig og blive en helt anden.

Overnaturlige kræfter
Bilen, der lyder navnet "Christine", er nemlig ikke nogen helt almindelig bil. Det er en bil med overnaturlige kræfter, og så skal man passe godt på, når man er kommet for tæt på Arnie...

Flot visuel håndtering
Det lyder umiddelbart langt ude – og det er da også et stykke fra virkeligheden. Men både bogen og i nogen grad også filmen rummer gys ud over det sædvanlige. Filmen huskes især for Carpenters visuelle håndtering... og den potente motor.