The Last Outlaw (1993)

    En bandit på hesteryg bliver efterladt af sine sammensvorne på prærien. De tror, han er død, men snart er han på benene - besat af hævn.


    FLADPANDET TV-WESTERN

    Der står Mickey Rourke på det meste af denne 1993-tv-western, der centrerer sig om et urklassisk hævntema. Rourke havde selv fingre med i tilblivelsen af filmen og besluttede bl.a., at flere af hans bad ass-medsammensvorne skulle spilles af rigtige banditter fra rockermiljøet.

     

    En ferm røver

    Rourkes Graff er en rigtig ferm røver, der netop er lykkedes med at slippe af sted med en sum penge fra en udørksbank - sammen med sine medrøvere. Men snart bliver han skubbet ud over afgrunden, og det antages, at han er død.

     

    Én-til-én-hævn

    Senere står det dog klart, at Graff er lyslevende - og han vælger ny side for at kunne opnå én-til-én-hævn uden nåde! Og det kommer ikke til at stille for sig, når først revolveren kommer ud af bæltet!

     

    Banditter på hesteryg i høj fart

    Der er pæn æstetik over flere af fotograf Jack Conroys klassisk støvede ørkenbilleder, særligt med banditter og ordenshåndhævere på hesterygge i høj fart. Men æstetisk kan man ikke kalde skuespillet, der i bedste fald er kantet og haltende - og for nogle af nævnte birollers vedkommende decideret ubehjælpsomt.

     

    Tyndbenet Rourke-rolle

    En lille række senere stjerner dukker op i mindre - men ubetydelige - roller, herunder Dermot Mulroney og Steve Buscemi. Mickey Rourkes hovedrollepræstation er ligeså latterlig, som den er tyndbenet - men så er det godt, at der er rigelige mængder slow motion-billeder og "formildende" underlægningsmusik til at spæde herligheden lidt op.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1993, USA, Western, Dyr på film, 93 min.

    Dansk titel: The Last Outlaw
    Instr: Geoff Murphy Prod: John Davis, Cynthia Fitzpatrick Manus: Eric Reed Foto: Jack Conroy Klip: Carroll Timothy O'Meara Mus: Mason Daring