Ground Floor (2026)

Denne syleskarpe og tragikomiske samfundssatire over middelklassen er ikke bare en "intern" ungarsk affære, men et universelt indblik i moderne dysfunktionalitet over en bred kam – med et begavet afsæt i et angreb af skimmelsvamp i en andelsboligforening: Funderet i det komiske, men så afgjort med tunge skygger fra menneskelige mørkesider, som de kommer frem, når hjemmets fire vægge og privatlivets fred bliver udfordret.

Stillemusen Kristóf (Ádám Tompa) skal snart være far, da han ved et tilfælde opdager et alvorligt angreb af skimmelsvamp bag et skab i sin lejlighed. Det sætter gang i en lavine af håbløs kommunikation, møder med nedladende viceværter og uduelige byggesagkyndige – men også med nye døre, der enten smækker eller kommer på klem til de andre andelsbolighavere. Kristófs jagt på den bagvedliggende årsag til svampeangrebet og i det hele taget på at finde en løsning på problemet bliver i dén grad en blanding af en farce og mareridt.

Det meste af filmen er beundringsværdigt nedtonet med tanke på de absurditeter, der begynder at tage jord (eller rettere skimmel med) gennem handlingen. Her er Ádám Tompa et fantastisk anker som Kristóf med den tilsyneladende stoiske ro, der dog snart bliver sat på markante prøvelser. Tendenser til det lidt for altomsluttende aparte henimod slutningen og en lidt for udtalt anvendelse af aggressiv "Trier-klipning" (ekstremt hurtige panorereringer gennem rummet, fx fra ansigt til ansigt) kan ikke undergrave denne fine, satirisk velfunderede, flot spillede og menneskekendende komedie.