American Splendor (2003)
En tegneserieforfatter lærer på den komplicerede måde, hvordan han skal begå sig i det virkelige liv.
»SPRØDE SPIDSFINDIGHEDER«
I en finurlig blanding af dramakomedie og dokumentar fortælles hér historien om det virkelige livs kejtede tegneserieforfatter Harvey Pekar (Paul Giamatti), der får kæmpe succes med sin stribe "American Splendor" – en selvbiografisk række tegnede, komiske optrin. Filmen er et spejl på hans liv, og kreativt nok byder fortællingen på "dokumentariske" indhop af forfatteren selv.
Det, vi helst vil se, er imidlertid den (komisk) dramatiserede fiktionsfilm, der kredser om Pekars mange udfordringer i hverdagen som arkivar uden ret meget anden spænding end arkivmaterialet selv. Da han en dag modtager et brev fra en kvindelig fan, bliver det begyndelsen til et nyt kapitel. For beundreren – i hvert fald på et metaplan – Joyce Brabner (Hope Davis) bliver snart Pekars livsledsagerske... men heller ikke parforholdet er uden prøvelser.
Måske er det en fordel at være tegneseriefan for rigtig at kunne tage "American Splendor" ind med hud og hår. I hvert fald vil det for mange vise sig svært at spinne rundt af bar begejstring over den vekslende virkelighed/dokumentar-fortællestil. Det fungerer ikke gnidningsfrit og er desuden til den kækkomiske side. Omvendt er der megen fin bittersødme at hente ud af altid gode Paul Giamattis hovedrollespil, og han får skønt modspil af Hope Davis (i filmens bedste og eneste prisnominerede præstation.)
New York udgør en fin og vægtig kulisse for den generelt dynamisk fortalte og aldrig stillestående komedie. Det er en sjov idé med det både genre- og formkonglomeriske, men en bedre balance i helheden efterlyses.
Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2003, USA, Komedie, Drama, Biografi, 101 min.
Dansk titel: American Splendor- Paul Giamatti (Harvey Pekar)
- Hope Davis (Joyce Brabner)
- Josh Hutcherson (Robin)
- Earl Billings (Mr. Boats)
- James Urbaniak (Robert Crumb)
- Judah Friedlander (Toby Radloff)
- Donal Logue (Stage Actor Harvey)
- Molly Shannon (Stage Actor Joyce)
- James McCaffrey (Fred)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste adopterede manuskript
- GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Davis)
- CAN - FIPRESCI Prize
- CAN-N - Un Certain Regard Award
- SUNDANCE - Grand Jury Prize