The Fourth War (1990)

Sjældent har film om Den Kolde Krig taget sig så umiddelbart dumsmart actionpræget ud som i John Frankenheimers smæk for skillingen-filmatisering af Stephen Peters' roman.

Lav tolerancetærskel

Det er fortællingen om den amerikanske kommandør Jack Knowles, der er udstationeret ved grænsen mellem Tjekkoslovakiet og Tyskland, og som viser sig at have en meget lav tolerancetærskel, da han bliver pirret af den sovjetiske "kollega" (= fjende) Valachev (Jürgen Prochnow).

I åben kamp

Snart er de to herrer i infantil åben kamp, og Knowles vælger tilmed at bevæge sig helt alene ind på fjendens territorium og agere en slags koldkrigs-Rambo med sprængladninger. Så det kan nok være, at Knowles' overordnede (Harry Dean Stanton) bliver sur, så fajancen klirrer.

Smittende velkoreograferet action

"The Fourth War" fænger især, når den koncentrerer sig fuld og helt om sin smittende velkoreograferede action. Der er omvendt dømt mere langgab, når der "skues indad" og småsnakkes i krogene om koldkrigshøjspændthed.

Legesygt fotograferet

Næ, lad os få ham den uregerlige ud i terrænet! Disse scener får nemlig også det allerbedste frem i den legendariske fotograf Gerry Fisher (The Go-Between (1971), Juggernaut (1974), Highlander (1986), Running on Empty (1988)), hvis legesyge ingen grænser kender! Samtidig er Bill Contis underlægningsmusik særdeles sprudlende (for fuldt filmorkester), men er dog hyperanvendt.