Kobberbryllup (1933)

Manuskriptmæssigt er denne 1933-romcom stiv som en selvdød, frossen hest, og instruktør George Schnéevoigt skal derfor grave dybt i Helsingør-godteposen for at løfte løjerne bare et nøk over det rigtigt fesne.

Herlige udendørsoptagelser

Og det lykkes især i kraft af Louis Larsens herlige udendørsoptagelser af livet ved Øresunds forpost, komplet med syngescener ved Kronborg og ciklescener gennem byens smalle gyder.

Forfriskende og livgivende

Det er forfriskende og livgivende i en film, der ellers er særdeles gumpetung i sin fortælling om tre gifte par, der mødes 12 ½ efter bryllupperne – de kan snart fejre kobberbryllupper – og ser tilbage på ungdommens brus og gør status over de ups and downs, som ægteskabet medfører.

Ingen nævneværdig gennemslagskraft

Her er ikke skuespil af nævneværdig gennemslagskraft, og indendørsoptagelserne er for det meste kedelige og langtrukne – selvsagt mest fordi, kernen i fortællingens drama kan være på et meget lille sted.

Alt andet end tidløst

Der er således masser af tidsatmosfære og udendørsoprigtighed, mens de alenlange beretninger og genfortællinger om ligegyldige romantiske forviklinger står udtalt grå og alt andet end tidløse.

Kendte klassiske temaer

Filmkomponist Dan Folke fabulerer evindeligt over diverse kendte klassiske temaer, hvad enten de tralles af en medvirkende eller kører som irriterende, ustoppeligt "orgelpunkt" bag begivenhederne.