Solstik på badehotellet (1973)
Dirch Passer er både den klodsede fotograf af og medvirkende i en revy, der udspiller sig på Fiskeby Badehotel.
NULPUNKTS-"SPILLEFILM"
Skuespilleren Klaus Paghs eneste forsøg udi at instruere film blev denne ikke-film... et filmet revyskue – mere eller mindre en 1:1, primitivt optaget revy fra Herning Hallen, blot spædet op med ekstreme lavpunkts-farceoptrin med Dirch Passer (krediteret som Pirch Dasser(!!)) som klodset fotograf.
Teknisk outreret ringe
Ganske vist fungerer disse teknisk outreret ringe optagelser (i både lyd og billede) som et vidnesbyrd på sjældent filmede revyer fra perioden, og det giver bl.a. et unikt blik på en af Dirch Passers mindre kendte figurer (hér Doktor Grå). Morsomt javist, men i sammenhængen hér fremstår alle veloplagte Dirch Passere grå!
En spillefilm...?!
Overhovedet at få ideen at taksere "Solstik på badehotellet" som spillefilm er i høj grad en hån mod det store arbejde, det normalt er at få stablet en ægte én af slagsen på benene. Men nu blev det altså sådan, og det er med til at forstærke bidragets status som 0-stjernersfilm.
En værdi i sig selv
Omvendt vil Paghs værk hér altid kunne trækkes frem af skuffen og betragtes i al sin ynkelige udfoldelse som virkningsfuldt opslagsværk = et teknisk makværk. Og det har jo en værdi i sig selv!
Revykvaliteter?
Fans af revy og af særligt Dirch og Pilgaard kan finde kvaliteter i revykunstens begrænsede komik, men nogen klassikerstatus udi denne gebet byder "Solstik på badehotellet" heller ikke på.
Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1973, Danmark, Komedie, Farce, 81 min.
Dansk titel: Solstik på badehotellet- Ulf Pilgaard (Portieren)
- Daimi (Viggo / Vibeke)
- Klaus Pagh (Teodor / Teddy Winther)
- Dirch Passer (Doktor Grå)
- Lisbet Lundquist (Mona Miller)
- Lise-Lotte Norup (Eva Linde)
- Irene Poller (Solskinspige)
- Susanne Breuning (Solskinspige)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation