Mors drenge (2025)

Adrian Hughes (ham fra tv med det smarte lille skæg og det farvestrålende brillestel) og hans fire brødre er hovedpersoner i denne dramatiserede dokumentar, der leger med fortællinger, psykologi og metakognition. Det er en sjov idé at vække fortidens spøgelser til live og sætte de mænd, der har oplevet deres mor på egen psyke, i situationer, der genkalder minder og følelser. Hér tager instruktør Jesper Dalgaards metode kegler.

Men der bliver også lidt for mange lag i gengivelsen af den over gennemsnitligt dysfunktionelle fortid med en mor, der i stigende grad mistede jord- og kærlighedsforbindelsen, røg på flasken og klaskede femkløveret af brødre i nummeren med et bordtennisbat.

Både Asta August og Birthe Neumann gør det fermt nok, når de skal vække mammy til live for underkæbetabende Adrian Hughes med brødre, men der er elementer i de teatralske gengivelser, der gør oplevelsen en lille smule søgt – blandt andet det "liveagerende" kammerorkester, der instrueres i at spille følelserne, så ingen kan være i tvivl om stemningen.

Sidste tredjedel af fortællingen er også den mest rørende, hvor den i barndommen fraværende far som nu 95-årig endelig kommer lidt på banen. Dét er kraftigt medvirkende til, at "Mors sønner" slutter på eftertænksomhedens node.