Spontaneous Combustion (1989)

    En mand erfarer, at den voldsomme atombestråling, han blev pådraget ved fødslen, medfører nogle alvorlige "bivirkninger".


    »(U)ORDEN I KAOS«

    Der er noget David Lynch'sk over dette sprælsk umedgørlige Tobe Hooper-gys, der – trods spidsfindig nonsens – aldrig får sin ambitiøse orkestrering til at harmonere.

     

     

     

    "Spontaneous Combustion" får point for sin legesyge, men sovser omvendt alt for tidligt ud over eget pølsebrød og efterlader en noget måbende, stakåndet tilskuer. Det er virkelig svært at blive blot middelmådigt engageret. Det stopper ved tilløbene til det underfundigt science fiction-hårrejsende – på en lidt akavet og semikomisk måde: Filmen er i hvert fald ingenlunde klassisk uhyggelig.

    Det er ikke let at være Sam (Brad Dourif). Han er en voksen mand, der døjer med nogle alvorlige "bivirkninger" af en atombestråling, han overtog fra sine forældre ved fødslen. Det, der startede med blot et simpelt modermærke på hånden, udvikler sig snart til spontan flammekastning, og det er en svær præmis at agere gennemsnitsborger ud fra. Brad Dourif leverer en energisk, men noget betuttet hovedrollepræstation.



    Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1989, USA, Thriller, Science Fiction, Gyser, Biler på film, Børn på film, 97 min.

    Dansk titel: Spontaneous Combustion
    Instr: Tobe Hooper Prod: Jim Rogers Manus: Tobe Hooper, Howard Goldberg Foto: Levie Isaacks Klip: David Kern Mus: Graeme Revell