The Alabama Solution (2025)

    En lang række indsatte i en af USAs mest umenneskelige fængselsstater rotter sig sammen i håbet om bedring.


    HÅNDTAM TREMMERUSKEN

    Der er desværre ikke helt dén store ahaoplevelse over All Good Things (2010)-instruktør Andrew Jareckis fængselsdokumentar, som oplægget ellers forudsiger: En række indsatte i Alabamas umenneskelige statsfængsler fortæller gennem (ulovlige) video- og telefonsamtaler med journalister udenfor, hvor frygteligt – og dødsensfarligt – det er at være tremmerusker i staten.

     

    Uden egentlig forløsning

    Interviewseancerne er mange, men uden egentlig forløsning, og der kommer ikke så meget nyt ud endda om forholdene i fængslet – upåagtet at de mange beskrivelser såmænd er barske og frastødende nok.

     

    Ingen omkuldvæltende rædsel

    Det er således svært at blive revet helt omkuld af rædsel i mødet med HBO-dokumentaren "The Alabama Solution", hvis nybrud primært baserer sig på de omfattende ulovlige videooptagelser (primært filmede ansigter og meget få stemninger).

     

    Overfladisk beskrevne skæbner

    Ingen identifikation er mulig med de implicerede, idet der flakkes for meget rundt mellem mange overfladisk beskrevne skæbner. Også på den anden side af tremmerne mangler den nødvendigte vægtning, for at vi kan blive helt igennem berørt af de indsattes pårørende.



    Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    2025, USA, Dokumentar, Biografi, Fængselsfilm, 117 min.

    Dansk titel: The Alabama Solution
    Instr: Andrew Jarecki, Charlotte Kaufman Prod: Andrew Jarecki, Charlotte Kaufman Manus: Andrew Jarecki, Charlotte Kaufman, Page Marsella Foto: Charlotte Kaufman, Nicholas Kraus Klip: Page Marsella Mus: Mark Batson, Mondo Boys, Chris Hanebutt
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation