Den hvide hingst (1961)

Den britiske instruktør og dokumentarist Harry Watt (1906-87) sluttede karrieren i Skandinavien, hvor han blandt andet iscenesatte denne melodramatisk insisterende, men udtalt smukt fotograferede børne/familiefilm. Watt serverede tidligere den delikat veltimede, britisk producerede australske actionkrimi The Siege of Pinchgut (1959), men landede altså nu i Danmark med ansvaret for et hingstedrama for den brede befolkning.

Drengen Ole (Stig Wilner Hansen) har det lidt svært som hestetosset delebarn. Da han kommer på dannende sommerophold hos sin onkel (Osvald Helmuth), nægtes han til at begynde med at blande sig i aktiviteterne på en nærliggende rideskole, der er fyldt med jævnaldrende børn. Da han alligvel endelig får lov, forelsker Ole sig straks i en hvid hingst, men da den inden længe proklameres slagtemoden, vælger Ole at stikke af bareback gennem mark og vang – tværs over Jylland. Han regnes for forsvundet, og en storstilet eftersøgning sættes i gang. Undervejs møder han bøllen Hans (Baard Owe) og håndlangeren Willy (Michael Lindvad).

Selve manus og personskildringerne er generelt en meget lidt hævet omgang æltedej, hvor store danske navne som Karl Stegger, Paul Hagen og Osvald Helmuth samtidssædvanen tro udfylder ligegyldige biroller i det større dramas tjeneste. Stig Wilner Hansen er passabelt sød som drengen Ole. Indendørs- og mellemregningsscenerne er helt uden tænding og tydeligvis også uden interesse for Harry Watt, hvis spidskompetencer lå et helt andet sted. Nemlig ude i det fri, hvor vi også med det samme kan se, at der er smæk for skillingen.

Hér er der tæft i samarbejdet med fotograferne Rolf Rønne (Søskende (1966), Den kyske levemand (1974), Carl Nielsen 1865-1931 (1978)) og Wolfgang Suschitzky (Get Carter (1971)): Pludselig bliver "Den hvide hingst" en blanding af sart melodokumentarisme og elegant film noir i sort/hvide billeder, der er vanedannende flot komponeret i en forbilledlig udnyttelse af det naturlige jyske lys.

Væsentligt for disse optagelsers autenticitet er desuden de flot udnyttede og meget særprægede locations – særligt brunkulslejrene i Søby syd for Herning, men også kalkgruberne i Mønsted. Både fotograferingens høje niveau og de anderledes omgivelser er ret unikke for en børne/familiefilm i Danmark i 1961. Blandt birollerne er Baard Owe bedst (som den rå vaneforbryderlæderjakke Hans).