Trois couleurs: Blanc (1994)

Sammenhængende film:
Trois couleurs: Bleu (1993)
Trois couleurs: Blanc (1994)
Trois couleurs: Rouge (1994)

Den anden film i Kieslowskis trilogi om farverne i det franske flag rummer en helt anderledes udadvendt stil end den første film, "Bleu".
 

Humor og særpræg

"Blanc" er humoristisk og særpræget, men ligesom "Bleu" bliver den aldrig fuldstændigt uimodståelig. Kieslowskis manuskript er originalt nok, men filmen er alligevel for svær at leve sig helt og aldeles ind i.
 

Et hårdt slag

Det er et hårdt slag for den polske frisør Karol Karol, da hans franske kone Dominique i retten begærer skilsmisse. Hun påstår, at hun ikke elsker ham længere, men noget tyder på, at det ikke helt passer.

Trusler om politiet
På en tarvelig måde tager hun imod ham for derefter straks at afvise og modarbejde ham med trusler om politiet. Karol begynder en tilværelse i undergrundsbanen, hvor han forsøger at klare sig ved at spille melodier på en hårkam. Men han reddes af en tilfældigt forbipasserende polak, der får overbevist Karol om, at det kan betale sig at vende hjem til Polen.

En mand i en kuffert
Da Karol imidlertid ikke har nogle penge, transporteres han i en kuffert. Uheldigvis stjæler bagagepersonalet netop dén tunge kuffert, og Karol havner forslået på en øde mark i Polen.

Højdramatisk
Alt samen højdramatiske begivenheder, der rummer Kieslowskis forunderlige særpræg og i de stærkeste scener en gnist af vedkommende finurlighed. Men det ægteskabelige krisetema fungerer ikke gnidningsfrit - spillet bliver for krukket, og troværdigheden udebliver.

Absurd spænding
Til gengæld er der masser af absurd spænding med den omtalte krydrede humor i Karols flugt i en kuffert.