Trois couleurs: blanc (1994)

    Det stiger en polsk frisør til hovedet, da hans kone helt uventet begærer skilsmisse.


    EFTER ÆGTESKABET

    Sammenhængende film:
    Trois couleurs: bleu (1993)
    Trois couleurs: blanc (1994)
    Trois couleurs: rouge (1994)

    Den anden film i Kieslowskis trilogi om farverne i det franske flag rummer en helt anderledes udadvendt stil end den første film, "Bleu".
     

    Humor og særpræg

    "Blanc" er humoristisk og særpræget, men ligesom "Bleu" bliver den aldrig fuldstændigt uimodståelig. Kieslowskis manuskript er originalt nok, men filmen er alligevel for svær at leve sig helt og aldeles ind i.
     

    Et hårdt slag

    Det er et hårdt slag for den polske frisør Karol Karol, da hans franske kone Dominique i retten begærer skilsmisse. Hun påstår, at hun ikke elsker ham længere, men noget tyder på, at det ikke helt passer.

    Trusler om politiet
    På en tarvelig måde tager hun imod ham for derefter straks at afvise og modarbejde ham med trusler om politiet. Karol begynder en tilværelse i undergrundsbanen, hvor han forsøger at klare sig ved at spille melodier på en hårkam. Men han reddes af en tilfældigt forbipasserende polak, der får overbevist Karol om, at det kan betale sig at vende hjem til Polen.

    En mand i en kuffert
    Da Karol imidlertid ikke har nogle penge, transporteres han i en kuffert. Uheldigvis stjæler bagagepersonalet netop dén tunge kuffert, og Karol havner forslået på en øde mark i Polen.

    Højdramatisk
    Alt samen højdramatiske begivenheder, der rummer Kieslowskis forunderlige særpræg og i de stærkeste scener en gnist af vedkommende finurlighed. Men det ægteskabelige krisetema fungerer ikke gnidningsfrit - spillet bliver for krukket, og troværdigheden udebliver.

    Absurd spænding
    Til gengæld er der masser af absurd spænding med den omtalte krydrede humor i Karols flugt i en kuffert.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1994, Frankrig, Polen, Schweiz, Drama, Romantik, 89 min.

    Dansk titel: Hvid ("White")
    Instr: Krzysztof Kieslowski Prod: Martin Karmitz Manus: Krzysztof Piesiewicz, Krzysztof Kieslowski Foto: Edward Klosinski Klip: Urzula Lesiak Mus: Zbigniew Preisner
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BERLIN - Sølvbjørn
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering