Søskende (1966)

"Søskende" blev Johan Jacobsens sidste film som instruktør efter en lang karriere i hovedsagligt lystspillenes regi. Jacobsen tog en millionstor gæld med sig i graven efter et mislykket filmstudieeventyr.

Tung afslutning
"Søskende" er en tung afslutning på karrieren. Det er historien (baseret på skuespillet af H.C. Branner) om tre søskende, der efter mange år adskilt ser hinanden igen ved farens dødsleje. Den ældste, advokaten Arthur (Bendt Rothe), har tjek på tingene – øjensynligt da. Den mellemste, Irene (Birgitte Federspiel), har det vanskeligt med sin truende mand, mens lillebror Mikael (Preben Lerdorff Rye) er outsideren, der lever et søvnløst liv blandt sprut og prostituerede.

Hvad er godt, og hvad er skidt?
Da faren er tæt på at dø, kaldes de tre sammen, og i farens dagligstue udspiller der sig snart et familiedrama af de helt store. Livet gennemgås fra a-z: Hvad er godt, og hvad er skidt? Hvad kunne de have gjort bedre?

Gode intentioner falder til gulvet
Efterhånden opnår de enighed om, at de bør stå sammen i stedet for at skændes om gamle affærer. Men da den syge far pludselig kommer ned ad trapperne, er det som om, alle gode intentioner falder til gulvet igen.

Ensformige scener
Efter en lovende start med spændende fotografiske virkemidler, der leder tankerne tilbage til 1930'ernes særlige mørke stil, dykker "Søskende" hurtigt ned i en dyb grav af tungt moralske dialoger fortalt i møjsommelige og ensformige scener.

Skuespillerne fikseres
Historien fikserer skuespillerne i en spændetrøje, og det mærkes da også hurtigt, hvorledes alle de tre hovedrolleindehavere låses fast i manglen på variation. Ove Sprogøe dukker op i en herlig lille birolle som overivrig bedemand.