The Taking of Pelham One Two Three (1974)

Sammenhængende film:

The Taking of Pelham One Two Three (1974)

The Taking of Pelham 123 (2009)

Godt moden kapringsthriller, der – desværre – kapres af en lidt for komisk funderet afvikling, der skæmmer det ellers maskulint virile i stil, fremtoning og fortælling, baseret på romanen af John Godey.

En flok forbrydere har nøje planlagt at kapre et metrotog i New York. Alt er timet og tilrettelagt, da de skaber radioforbindelse til kontrolfolkene, ført an af Lt. Garber (Walter Matthau). Det er nu hans opgave at eksekvere banditternes krav om $1 mio. – på tid! Hvis ikke planen overholdes, lover banditternes formand Blue (Robert Shaw), at de vil skyde et gidsel i minuttet. Så det er med at få benene på nakken, vækket den snottede borgmester (Lee Wallace) og så i øvrigt bare gøre, som der bliver sagt.

Selve det konceptuerende ved "The Taking of Pelham One Two Three" emmer af det jern mod jern-gedigne. Og der er da også gode kindheste at hente i to af skurkepræstationerne: Robert Shaws stilrent sammenbidte "Blue" og Hector Elizondos overmodigt selvsikre "Grey". En stjernestund i Greys formelse af den usympatiske rollefigur er, da han slikker sig "diskret" om munden efter at have fået øjenkontakt med en babe i toget.

De øvrige større og mindre roller savner pondus og afrunding, og flere famler lidt mellem det højspændte og det komiske, hvor det sidstnævnte bare er for fremelsket – formodentlig i bedste mening for at give det hele lidt mere schwung. Den skarpeste intensitet formes ud af den fortættede togaction dernede i dybet i en gedigent detaljesøgende fotografering af den legendariske Owen Roizman (blandt andet også cheffotograf på The French Connection (1971), The Exorcist (1973), Network (1976), Wyatt Earp (1994)).