Network (1976)

Temperamentsfuld og handlingsmættet dramatik om arbejdet på en stor tv-station i USA. Da seertallene daler voldsomt, tager den aldrende nyhedsoplæser Howard Beale (Peter Finch) sagen i egen hånd og annoncerer for åben skærm, at han en uge senere – for åben skærm – vil begå selvmord. Dét burde få seertallene op!
 

Blod på tanden

Dén slags går naturligvis ikke, og Howard Beale må da også trække ordene i sig igen. Men nu har nyhedsredaktionen fået blod på tanden og øjner en publikumsmagnet i Howard Beale. I løbet af de næste uger opnår Beale heltestatus som en slags missionær, der siger ligeud, hvad folket mener om det amerikanske samfund og om verdens-situationen – direkte på tv.

Vanvittig tv-vært
Nyhedsredaktøren Diana Christensen (Faye Dunaway) og medredaktøren Frank Hackett (Robert Duvall) planlægger et stort Howard Beale-show som fast ugentlig publikumsmagnet, og selvom blandt andre den pensionsduelige redaktør Max Schumacher (William Holden) sætter sig imod, udstilles en stadigt mere vanvittig Howard Beale på tv hver uge.
 

Elsket af publikum

Og publikum elsker ham. Hele folket tilbeder ham som den nye Jesus. De gør nøjagtigt, som han siger. Nu skal der ske noget. Howard Beale opfordrer på tv folk til at åbne deres vindue og råbe: "I'm mad as hell and I'm not gonna take it anymore!" – hvilket folk gør.

Stop mens legen er god
Men man skal jo som bekendt altid stoppe legen, mens den er god, og det formår de ikke på denne tv-station, så hele historien ender i en værre redelighed med stadigt dalende seertal og et nøje planlægt mord for åben skærm...

Lun humor
Det er en spændende fortælling, der nøjagtigt og troværdigt – og med en lun humor – skildrer fjernsynets magt i dag. Delikat og perfekt teknisk arbejde gør desuden "Network" til en æstetisk nydelse med udfordringer for analytikeren. En række store skuespillere yder deres bedste i gode, udfordrende roller. Faye Dunaway og Peter Finch vandt begge en Oscar.

Meget kompakt historie
Indimellem daler spændingen dog, og der er risiko for at tabe interessen, og det er ærgerligt i den ellers så kompakte historie. Der er for mange gentagelser, og handlingen står ofte stille, så fortællingen mister i perioder sit engagerende tempo.