Søn (2014)

    13-årige August er splittet af forældrenes skilsmisse. Da faren forærer ham en hundehvalp, vil moren ikke lade ham beholde den.


    I SKILSMISSENS SKRUETVINGE

    Hjerteligt hjertesklærende dansk kortfilm, der på 20 minutter sætter skilsmissens skruetvinge i spænd: Den nyslåede 13-årige August forsøger – reelt nyttesløst – at forblive populær hos både mor og far.

     

    Plaster på såret

    Men faren (David Rousing) er langt mere optaget af at forme sin egen nye kernefamilie. Da han forærer August en hundehvalp som plaster på såret for, at han endnu engang må aflyse en aftale, flejner moren (Andrea Vagn Jensen) ud og forlanger, at sønnike afleverer hunden igen.

     

    Kompakt udsigtsløst

    "Søn" er virkelig rørende i sin kompakte, udsigtsløse skildring af en drengs mentale krumspring mellem håbløse voksne. I Kristoffer Kiørboes fine iscenesættelse er der ingen unødvendige afstikkere, og kortfilmen holder sig på sporet i både stil, spænding og fortælling.

     

    Magtesløst ansigtsudtryk

    Det er simpelt, men virkningsfuldt, når Martin Funchs veldoserede kamera afsøger Augusts tiltagende magtesløse ansigt – og hvor spiller debuterende Stefan Søe Iwan dog smukt og troværdigt op mod både tematik og filmhold. Stort set neutral på lydsiden, holdt nøgent og musikløst.



    Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    2014, Danmark/KortDok, Drama, Psykologisk drama, Teenagere, Coming of Age, Dyr på film, 20 min.

    Dansk titel: Søn
    Instr: Kristoffer Kiørboe Prod: Nina Helveg Manus: Kristoffer Kiørboe, Anton Carey Bidstrup Foto: Martin Munch Klip: Estephan Wagner Mus: Karsten Fundal
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BERLIN - Special Mention
    • BERLIN-N - Crystal Bear-nominering