Hold fingrene fra mor (1951)

    Fire børn af en singlemor stifter en lille forening, der skal holde fremmede mænd fra at gøre kur til moren. De vil beholde deres private paradis uforstyrret.


    »BETAGENDE LET«

    Sammenhængende film:
    Hold fingrene fra mor (1951)
    Vores fjerde far (1951)


    Den danske maler, tegner og forfatter Sys Gauguin skrev i 1951 manuskripterne til de to sammenhængende film om Lulu Vänner (Berthe Qvistgaard), en aleneskilsmissemor til fire. Særligt denne første film var vovet i sin skildring af en kvinde, der har gjort sig fra af sine mandspersoner, og filmene var tematisk en forsmag på Far til fire-filmene, som ASA-film lancerede to år senere.
     

     

     

     

    Gauguins historie er præget af en betagende lethed: Uprætentiøs og langt fra det glansbilledlige. I skildringen af skilsmissemoren med fire unger legitimeres singlelivet i en tid, hvor fravalget af parforholdet bestemt ikke var normalt.

    De fire børn har tre forskellige fædre (to af børnene er tvillinger), og moren omgås stadig alle mændene med største venlighed. Men da ungerne er ved at være godt trætte af forskellige nye mænds bejlinger til deres mor, stifter de den lille forening H.F.F.M. – "Hold fingrene fra mor". Nu skal det være slut med fremmede elementer i deres lille private paradis. Den lille familie bor i en hyggelig kvistlejlighed i København, og snart må foreningen på arbejde, da en (ikke videre børnestemt) politiadvokat byder sig til med ægteskabshensigter.
     

     

     

     

    Berthe Qvistgaard er på lidt af en opgave i hovedrollen som alenemor til fire (hun er den bedste i verden, som underlægningsmelodien af Sven Gyldmark – skrevet til filmen – lægger op til.) Qvistgaard lykkes dog ikke helt med at brænde igennem som troværdig single, men glider mere af på en krukket facon. Til gengæld er børnene vidunderligt naturlige – med debuterende Lone Hertz som herlig frontfigur – og der er veloplagte birollepræstationer fra særligt Maria Garland. Ib Schønberg gør ikke meget væsen af sig, og så er det en kende tåbeligt, at alle fædre (med undtagelse af Preben Mahrt) er ualmindeligt gamle. Kvinder dengang faldt åbenbart bare for betydeligt ældre mænd!

    Filmens manuskriptforfatter Sys Gauguin tegnede i øvrigt selv filmens farvestrålende plakater. Et af de fineste budskaber i "Hold fingrene fra mor" er, at det i virkeligheden slet ikke er så tosset det dér med at have mor for sig selv. Skæbnen (og moralen) vil dog alligevel arbejde henimod, at mor finder mand nr. 4, så den fuldendte singleidyl var nok alligevel for barsk kost i 1951.

     

    Pressen skrev...
    "Kvik, indtagende og uprætentiøs Lystspilfilm" og "Fornøjeligt Pjank med søde Skilsmisse-Børn," lød det blandt de overvejende positive anmeldelser. Filmen blev i hvert fald en stor publikumssucces, hvorfor der også allerede senere samme år kom en efterfølger. I en tv-anmeldelse af filmen i Ekstra Bladet i 1972 skrev Ole Schrøder til gengæld meget harmdirrende under overskriften "En slæbende trist dansk film": "Det er til at le og græde over, at udbuddet af tv-mulige danske film er så ringe, at man skal spilde tiden på et så udpræget ligegyldigt makværk som Hold fingrene fra mor. Sjældent har man set mage til mangel på liv og originalitet og især tempo. Den ynkelig historie slæbte sig over skærmen med tunge, klæge skridt." ►2 ud af 4 stjerner i Morten Piils Gyldendals danske filmguide.


    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026